Tilbage til oversigt

Plads 1

8
Det smukke kranie fra Købmagergade
Clasen, Michael
Paperback
364 Sider
ISBN 978-87-7188-804-1
kr. 149,00
inkl. moms ekskl. forsendelse
  • Beskrivelse
  • Forfatter
  • Pressen siger (3)

Det smukke kranie fra Købmagergade

København i den såkaldte guldalder.
Carl Otto er læge og leder af sygeafdelingen på datidens statsfængsel Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset. Han tror fuldt og fast på, at man kan aflæse et menneskes evner og karaktertræk ved at måle dets kranie. Videnskabeligt set er han naturligvis helt galt på den. Dette indser han modstræbende i 1825, da han modtager en ny patient på sin afdeling: en sølle, fordrukken, løgnagtig og dødsdømt bondekone. Dette møde truer med at vælte hele Carl Ottos livsværk og fører ham ud i en dyb samvittighedskrise ...

Persontegninger og handling er baseret på historiske kendsgerninger og forfatterens fantasi.

En anderledes, historisk roman.

Michael Clasen

Michael Clasen, født 1948. Pensioneret lærer, skuespiller og informationsmedarbejder. Forfatter til ungdomsromanen "Blodhævn", skuespil, revytekster, historiske egnsspil samt den historiske roman "Det smukke kranie fra Købmagergade" (2016).
Se mere om ham på hans hjemmeside "Med egne ord": www.michaelclasen.dk

    • Empey - Poesi

      Michael Clasen – Det smukke kranie fra Købmagergade

      "Jeg har for et par dage siden afsluttet denne fine roman. Jeg har først nu haft tiden til at anmelde værket. Det er for så vidt godt nok. Denne roman fortjener næsten lidt eftertænksomhed, før den anmeldes. Den er så fin en bog, og den vokser ved eftertanke. Michael Clasen har formået at skrive en bog, der på én gang er jordbunden i den mest positive betydning, og samtidig er reflekteret og skarp på en direkte måde – uden at blive spids og skinger i sine moraler. [...] "Lad jer ikke slå ud af de indledende øvelser omkring frenologien. Romanen er helt sikkert værd at give sig i kast med. Det er faktisk en rigtig rigtig fin roman. Mange roser herfra."
      01.05.2017

    • Bognørden

      Fem hjerter til "Det smukke kranie fra Købmagergade"

      Anmeldt af Bognørden 21. april 2017 ” …i 1825 udgiver Carl en banebrydende, 400 siders bog om frenologi, som han også bruger som baggrund for sine forelæsninger på universitetet. I 1825 bliver Carl ansat i det københavnske fængsel: Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn, og her møder han Anne Andersdatter, som har levet et liv i kriminalitet. Som læge i fængslet har Carl jo fri adgang til mennesker, og Carl begynder da også hurtigt sine frenologiske undersøgelser. Anne er et interessant tilfælde, for hendes kranie passer på ingen måde med hendes gerninger. Mens Carl opmåler og behandler Anne, fortæller hun sin triste livshistorie …” ”Sproget er herligt, det er tro mod fortællingens samtid … Jeg er vild med det, for det er perfekt til den samtid fortællingen foregår i og giver bare en ekstra dimension” ”Jeg har nydt at være tilbage i fortiden, omend det lyder forkert, for der er i sandhed ikke megen nydelse i denne fortælling. Men jeg er blevet oplyst, har været på genkig i det københavnske fængsel og har fået sat tanker og følelser på arbejde. Det gør, at jeg på det varmeste vil anbefale denne fantastiske roman”. Du kan læse hele anmeldelsen på bognorden.blogspot.com.
      01.04.2017

    • DBC

      Lektørudtalelse

      Uddrag fra Materialevurdering. DBC. Lektørudtalelse ”Kort om bogen. Da jeg fortælleren finder et kranie og et manuskript i en baggård i København, åbner der sig en dramatisk historie fra 1800-tallets København …” ”Beskrivelse. Kranieforsker og læge Carl Otto sidder i 1876 i København og skriver sine erindringer, mens han tænker tilbage på mødet med den kriminelle bondekone Anne i Tugt-Rasp- og Forbedringshuset for mere end 50 år siden…” ”Vurdering. Forfatteren har kastet sig over et spændende stykke Danmarkshistorie. Frenologi var udbredt i 1800-tallet og Carl Otto var foregangsmand indenfor området. Sideløbende fortælles historien om Anne og hendes barske liv nederst i samfundet. Der tegnes et fint stykke Danmarkshistorie, skrevet i et ligefremt sprog.”
      01.03.2017

Flere titler fra forfatteren

myBoD-LOGIN.