Tilbage til oversigt

Plads 1

8
Grådighedens pris
Clasen, Michael
Paperback
416 Sider
ISBN 978-87-7188-479-1
kr. 199,00
inkl. moms ekskl. forsendelse
  • Beskrivelse
  • Forfatter
  • Pressen siger (3)

Grådighedens pris

I Guineabugten bliver en dansk coaster angrebet af pirater.
En af vagterne bliver såret og vender hjem til sin barndomsby Haubjerg.
Her slår han sig ned som privatdetektiv og kommer til at gribe afgørende ind i en række mystiske og skæbnesvangre begivenheder på godset Tranedal.

Privatdetektiven Daniel Dreyer optræder for første gang i "Grådighedens pris".
Bogen er en afslørende, samfundsorienteret krimi fra den danske hverdag. Det viser sig, at der foregår usædvanlige og truende ting lige under overfladen.

Michael Clasen

Michael Clasen, født 1948. Pensioneret lærer, skuespiller og informationsmedarbejder. Forfatter til ungdomsromanen "Blodhævn", skuespil, revytekster, historiske egnsspil samt den historiske roman "Det smukke kranie fra Købmagergade" (2016).
Se mere om ham på hans hjemmeside "Med egne ord": www.michaelclasen.dk

    • Dansk Bibliotekcenter

      Lektørudtalelse

      Uddrag fra Materialevurdering. DBC. Lektørudtalelse ”Kort om bogen Spændende samfundskritisk krimi, hvor privatdetektiven Daniel Dreyer dykker ned under den umiddelbare pæne danske virkelighed omkring det fiktive gods Tranedal” ”Vurdering. Underholdende og velskrevet samfundskritisk krimi om den pris vi alle måske må betale for landbrugets overforbrug af antibiotika. Jeg elsker referencen til George Harrisons sang: ”Piggies” i bogen: ”Have you seen the little piggies crawling in th dirt”.
      01.01.2018

    • www.empey.dk/ www.bogsyn.dk

      Flere anmeldelser "Grådighedens pris"

      "Wow, jeg er fuldstændig bjergtaget af “Grådighedens pris”. Det er en fantastisk bog – den er meget velskrevet og virkelig interessant læsning. Det er en krimi der samtidig peger på aktuelle problemstillinger i vores samfund, der som et ondt nemesis vil kræve vores alles opmærksomhed, før eller senere… . Den slags er selvsagt god spænding – og meget meget skræmmende læsning, fordi det så let kan blive aktuelt! Jeg har svært ved at finde nok superlativer frem i forhold til bogen – den står efter endt læsning endnu stærkere i min bevidsthed end forfatterens forrige udgivelse, selvom den opererede med et historisk islæt, som ofte tiltaler mig mere end de forudsætninger krimien opererer på. “Grådighedens pris” er en af de bedste bøger, jeg har læst endnu i år." Anmeldelse af Grådighedens Pris www.bogsyn.dk ”Hold da fast, han kan skrive, den forfatter!.” ”Et skib bliver angrebet af pirater ud for Afrika. En af vagterne bliver såret og vender hjem til sin barndomsby Haubjerg. Her slår han sig ned som privatdetektiv. Og nu begynder begivenhederne, hvor han opdager en række mærkelige ting. Skæbnesvangre begivenheder på godset Tranedal”… …”Forfatteren er tærskegod til at vekselvirke mellem sprogets mange forskellige facetter. Fra overvejelser, til dialoger, til reflektioner, til miljøbeskrivelser. Han har så at sige ikke bare ordet i sin magt, men også pauserne mellem ordene, der leder fra én måde at skrive på til en anden. Det er DET, der giver bogen styrke. Foruden Michaels absolutte og tydelige skriveglæde.”
      01.12.2017

    • Dagbladet, Sjællandske, Nordvestnyt

      Krimi om bakterier og grådighed

      19. december 2017. Af Jørgen Juul "BØGER: Holbækkeren Michael Clasen tager fat på dødssynderne i ny krimi-serie -og lægger ud med en historie om MRSA-bakterier, manglende dyrevelfærd og aktivister. HOLBÆK: En rideulykke, grise, mink, en skovbørnehave, et gods, en gammel Nimbusmotorcykel, en coaster, et pirat-angreb og en medicinalvirskomhed er alle vigtige elementer i en helt ny og meget spændende krimi, der foregår i og omkring den opdigtede, sjællandske købstad Haubjerg. Den kan ligne flere byer. Holbæk, for eksempel. Krimien, der har titlen »Grådighedens pris«, er da også skrevet af en holbækker. Det er Michael Clasen fra Dalen, der senest var bog-aktuel med » Det smukke kranie fra Købmagergade«, der trak tråde til blandt andet Kongstrup, Vipperød og Ågerup. Men bogen om det smukke kranie foregik for et par hundrede år siden, og historien i "Grådighedens pris« er helt aktuel. Udgangspunktet er den såkaldte MRSA-bakterie. Den findes i svinebesætninger, men kan også overføres til mink og mennesker. Det har Michael Clasen skabt et intenst drama ud af."
      01.12.2017

myBoD-LOGIN.