Anal-fabeterne 1

Kai Riesendorf

Mit navn er Kai Riesendorf.

Jeg er født i 1958 i Fiskens tegn (20. februar). Min barndom tilbragte jeg i et følelsesmæssigt af-stumpet bondemiljø. Her var det forbudt at visse følelser, og gjorde man det, var det et tegn på svaghed. Så duede man ganske enkelt ikke.

Som barn blev jeg misbrugt seksuelt af min far. Miljøet indbød naturligt nok til, at jeg aldrig fik hjælp til at få bearbejdet disse overgreb.

Set i det lys kunne jeg have udviklet mig til at blive homoseksuel. Jeg kunne have valgt at betragte homoseksualitet som noget naturligt. Ganske enkelt fordi det var mine rødder/fundament, som lærte mig op til det.

Alligevel blev dette ikke mit valg. Jeg tror, at det hænger sammen med, at jeg er en såkaldt sensitiv person. Hvad der ligger i dette begreb, kan I som læsere få mere at vide om på min blog: HSP-person.com.

Jeg valgte i stedet at tage afstand fra min far som mit forbillede.

For en del år siden etablerede jeg bloggen: Anal-fabeterne.com. Det er en blog, som beskriver de homoseksuelles liv på en nuanceret og humoristisk måde, og som min bog også er bygget op på.

Jeg har ganske enkelt etableret bloggen som en del af en terapi imod de overgreb, som jeg blev udsat for i min barndom, og som jeg aldrig fik hjælp til at få bearbejdet.


Er homoseksualitet noget medfødt?

Set i lyset af mine oplevelser fra min barndom opfatter jeg ikke homoseksualitet son noget medfødt.

Sagt på en anden måde så opfatter jeg homoseksualitet som noget, som man bliver programme-ret/præpareret til i sin barndom.

Af samme grund tager jeg afstand fra, at man fra samfundets side af normaliserer/legaliserer homo-seksualitet.

På den måde fratager man den homoseksuelle lysten/viljen til at finde frem til årsagen til vedkom-mendes seksualitet.

I stedet mener jeg, at man fra samfundets side af skal signalere ud til de homoseksuelle, at de skal tage ansvar for deres seksualitet. De skal simpelthen arbejde med årsagerne til deres seksualitet. Hermed vil de genvinde deres biologiske seksualitet og deres naturlige værdighed som mennesker.

Det har jeg selv gjort, og derfor ved jeg også, at det kan lade sig gøre.