At overleve undergang - en mosaik af eksistensens stemninger

At overleve undergang - en mosaik af eksistensens stemninger

del II: Familien Petrovanovic

- le Berthélaine

Bind 2 af 3 i denne serie

Romaner & noveller

ePUB

970,0 KB

Kopibeskyttelse: Vandmærke

ISBN: 9788743085539

Forlag: Books on Demand

Udgivelsesdato: 11.01.2023

Sprog: Dansk

Anmeldelse::
0%
129,00kr.

inkl. moms

Tilgængelig som download

Vi beder dig være opmærksom på, at du ikke kan læse denne e-bog på Amazon Kindle, men derimod udelukkende på enheder med software, som kan vise epub-filer. Flere informationer

Din egen bog!

Bliv forfatter med BoD og gør din bog og e-bog tilgængelig i boghandlen.

Find ud af mere
Uddrag: Familien Petrovanovic
Passage 2
Børnene nyder, at jeg gør et stort nummer ud af legen. ... "Kriminalbetjenten ser sig nødsaget til at trænge dybere ind i forbrydelsens væv. Arvævet, siger han. Og for at finde hoved og hale i sagen, må de to 'backtracke', må vende tilbage i rækken af spor, genstande og vidner." Derpå kunstpause. Som er en vigtig pause. ... Idet jeg spejder ind, ser jeg fire uskyldige smilehuller som smiler af grin og udsving og Max' hale. Flår liv af sig. De to små venter bare på at blive opdaget, som enhver anden forbryder, der har udført en værdig forbrydelse.

Pass. 3
Jeg rejser mig med min kære gaffel ... "knæk" til den ene side, "knak" til den anden. Det kan de øvre halshvirvler og nakkesener. Det er reelle livstegn. For nogen skal dø. Med dags dato.

Pass. 6
Elvira stryger energisk duge og stofligt tilbehør. Overkroppen duver bevægelsen i brættets fulde længde. Hun læner sig ind i gerningen og er smuk, som kun en stuepige i funktion kan være det. Hun forener krop, sind og gerning.

Pass. 15
De to aser og maser med sneen og slår kæmpearmssving. "Schyy," siger Joachim pludseligt, "hør, nogen banker." Vi lytter over de hvide bunker, der også er brune. ... "Det er en mår," lurer Olga. "Nej, det er en husmår," svarer Joachim. "Næh-er-det-nej, for det er en mur-vår," smiler Olga. "Med skurhår," griner han, så uldkraven spjætter. Begge slår de kæmpearmssving større end voksne.

Pass. 17
Som vi forlader værelset, observerer jeg arket; grumset trækker i strukturen og gulner og bulner. Jeg får det straks bedre og Olga. Olga suser. Forløst, ud. Løbende nuet. Stryger hun tværs hen over begyndelse, midte og afslutning. Skønnere end skøn. Som den skønhed, der er i æstetik med Nike fra Samotrake.

Pass. 28
man har åbenbart forstyrret ...vækket det, der burde sove. Og handling. I en umiddelbar rystende scene. Er han blodig. Ene. Og udenfor er kolben allerede ved kinden og løbet peger, men jeg griber den blodstyrtende og holder denne frem mellem mig og sigtekornet.

Pass. 33
- Dér stopper du, ingen morale, fra dig - mr. addict.
- ?
- Dig og din evige medlidenhed. Den, du lider til helvede! Se bare det, du har slæbt med hjem. Syg med nåde.
- Jeg har Gud på min side.
- Uden tvivl, det gjorde begge parter i Borgerkrigen meget ud af. Og holdt gudstjeneste mellem kanonerne.
- Det er problemet med dig, den eneste humor du kender, er den sorte.
- Blacklisted. Yes, det er sådan kaffen smager mig, sort. Hver mand sine bønner. Mine er ristede.
- le Berthélaine

- le Berthélaine

le Berthélaine
- Dansk kunstmaler, forfatter og kritiker.

- Kandidat fra Aarhus, Odense og Københavns universitet, i litteratur, kunst, filosofi og sundhedsvidenskab.

Denne flerfacetterede indsigt, af både humaniora og naturvidenskab, kendetegner forfatterens vid og giver værkerne et unikt præg. De er med moderne ord hybride og karakteriserede ved samtidighed, og eksponerer som sådan essentielle forhold ved tiden anno i dag.

Stilen er personlig: inciterende og poetisk, og le Berthélaine bevarer fokus på litteraturen som en kunstart. Sand litteratur ér kunst, og sand kunst indlejrer oprør mod slidte udtryk og standard kompositioner - i en fortsat stræben efter fornyelse.

Temaerne er eksistentielle og pendulerer mellem abstraktioner og konkret handling, til læserens egen refleksion, over sig selv og sin samtid.

le Berthélaine ærer i sit arbejde et berømt forord fra fransk klassicisme, Jean Racines prolog til tragedien Phedra (1677): "C'est là proprement le dut que tout homme qui travaille pour le public doit se proposer, et c'est ce que les premiers poètes tragiques avaient en vue sur toute chose. Leur théâtre était une école où la vertu n'était pas moins bien enseignée que dans les écoles des philosophes. Aussi Aristote a bien voulu donner des règles du poème dramatique ..."

Dansk oversættelse: [At vise dyden, lasten og brøden] Dette er i virkeligheden det mål, som enhver, der arbejder med publikum for øje, bør sætte sig, og det var, hvad de første tragediedigtere frem for alt havde for øje. Deres teater var en skole, hvor man lige så vel som i filosoffernes skoler lærte det rette og det gode. Derfor har også Aristoteles forsøgt at opstille regler for den dramatiske digtning ...

Videre om le Berthélaine
- Interessefelter: eksistentialisme, krop-og-sjæl, posthumanisme, virkelighed og virkeligheder, etik og moral.

- At skrive ifølge standarden, kerer forfatteren sig lidet om - sin iver og andagt har han ved det frie, poetiske ord.

Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".

Skriv en anmeldelse
For at skrive en anmeldelse, skal du logge ind her.
Search engine powered by ElasticSuite