Fremskridtspartiet under Glistrup

Styret af sit kendskab til den videnskabelige afhandlinger iler man til konklusionen på side 137 og får at vide, at der var to sideløbende kontroverser i Fremskridtspartiet, som førte til underholdende og groteske situationer: den politiske konflikt mellem strammere og slappere og den organisatoriske konflikt mellem topstyring og anarki.
For læsere, der har fulgt Mogens Glistrups og Fremskridtspartiets bidrag til den politiske underholdning siden hin januaraften i 1971, da Glistrup hyldede skattesnydere på linje med krigens sabotører, er der ikke noget overraskende i konklusionen.
Overraskelsen er der sådan set heller ikke i den systematiske gennemgang, som blandt andet bygger på Glistrups egne arkivalier.
De spørgsmål, som historikeren selv stiller, og som han giver gode, troværdige svar på, er velkendt stof for enhver velorienteret avislæser, men engang imellem kan det være meget morsomt at genopfriske højdepunkter fra turbulente tider i dansk politik, og i det sammenhæng er en aften i selskab med dette historiespeciale ikke spildt.