Fatma bor i Danmark

Fatma bor i Danmark

Sibel Özcan, Zeynep K. Bangert

Skole & læring

Hardcover

28 sider

ISBN: 9788743009061

Forlag: Books on Demand

Udgivelsesdato: 08.07.2019

Sprog: Dansk

Farve: Ja

Anmeldelse::
0%
185,00kr.

inkl. moms / ekskl. forsendelse

Din egen bog!

Bliv forfatter med BoD og gør din bog og e-bog tilgængelig i boghandlen.

Find ud af mere
"Fatma bor i Danmark" handler om Fatma og hendes liv som muslim i Danmark. Bogen er skrevet til de små og har til formål at bidrage til en bedre forståelse mellem den dansk-muslimske minoritet og majoritetssamfundet. Bogen er således en modpol til os og dem diskursen, som i de seneste år har været særlig tydelig i Danmark. Bogen bifalder, at muslimer, ligesom andre minoriteter, sagtens kan være en del af et mangfoldigt Danmark og samtidig bevare deres kulturelle og religiøse baggrund. Formålet er at bidrage til en positiv sameksistens, og hensigten med aldersgruppen er at tage fat i integrationsproblematikken og tolerancen for forskellighed allerede fra barnsben.

Bogens illustrationer guider børnene igennem tekstens indhold, og de visuelle stemninger indbyder samtidig til samtale. Bogen kan anvendes som højtlæsning og indgå som en del af undervisningen i forståelse, tolerance og accept af forskelligheder. Ydermere kan bogen også fungere som læse-let- læsning for små skolebørn.
Sibel Özcan

Sibel Özcan

Sibel Özcan er BSc i Sociologi og Kulturanalyse, og Cand. Mag. i Psykologi og Kultur og Sprogmødestudier. Siden begyndelsen hendes sociologistudie, har Sibel b.la arbejdet med fokus på sameksistens, social inklusion, socialpsykologi, kulturpsykologi og identitetsstudier. Hun har arbejdet med emnerne i praksis igennem undervisning og talrige oplæg hun har afholdt, samt igennem forskning hun har foretaget i sit studie. Hendes interesse i at forfatte børnebogen Fatma, udspringer af idéen om at fordomme kan forebygges og bedre sameksistens kan etableres igennem kontakt og forståelse på tværs af forskelligheder, allerede fra barnsben.

Zeynep K. Bangert

Zeynep K. Bangert

Zeynep Bangert er BSc i Sociologi og Kulturanalyse og Cand. Mag. i Mellemøststudier. Gennem de seneste år har hendes studie og arbejde båret præg af et fokus på social inklusion, fordomme og stigma mekanismer samt dansk-muslimsk identitet. Hendes tilgang til børnebogen om Fatma bygger på diverse teorier om fordomme og en påstand om at kontakt mellem og viden om hinanden kan nedbryde fordomme og bidrage til positiv sameksistens. Hun mener at fordommene især er et produkt af de seneste års splittende retorik, som har resulteret i at sammenhængskraften i Danmark er svækket. Derudover er ideen til bogen udviklet af og med inspiration fra hendes personlige erfaring og oplevelser som dansk muslim.

Bare vi er søde ved hinanden

Sameksistens.dk

september 2019

"Fatma bor i Danmark er skrevet af Sibel Özcan og Zeynep K. Bangert med det formål at være "en modpol til "os og dem"diskursen, som i de seneste år har været særlig tydelig i Danmark."

Bogen bifalder, at muslimer, ligesom andre minoriteter, sagtens kan være en del af et mangfoldigt Danmark og samtidig bevare deres kulturelle og religiøse baggrund, skriver forfatterne.

"Formålet er at bidrage til en positiv sameksistens, og hensigten med aldersgruppen er at tage fat i integrationsproblematikken og tolerancen for forskellighed allerede fra barnsben."

Og det lykkes faktisk. Den lille børnebog er et sympatisk forsøg på at skabe forståelse hos de mindste for den muslimske families traditioner og samtidig lære dem forståelse og tolerance for det omgivende samfund.

Fatma bor i Danmark

DBC - lektørudtalelse

maj 2020

"Lille og fin billedbog om kulturforskelle og tolerance forklaret i børnehøjde. […] kan klart anbefales."

Skriv en anmeldelse
For at skrive en anmeldelse, skal du logge ind her.
Search engine powered by ElasticSuite