Datingsider - sider af dating

Datingsider - sider af dating

- om hvordan du kommer i balance, så du tiltrækker din ideelle kvinde, og forholdet varer ved

Mikael Hoffmann

Paperback

252 sider

ISBN: 9788771145045

Forlag: Books on Demand

Udgivelsesdato: 19.09.2012

Sprog: Dansk

Farve: Nej

Anmeldelse::
0%
247,00 kr.

Tilgængelig

Din egen bog!

Bliv forfatter med BoD og gør din bog og e-bog tilgængelig i boghandlen.

Find ud af mere
Mænd og singleliv

Om hvordan du kommer i balance, så du tiltrækker din ideelle kvinde, og parforholdet varer ved.

- Ét er at finde og få fat i en kæreste/partner.
- Noget andet er at få parforholdet til at fungere og vare ved.

Der er skrevet mange bøger om mænd og dating, men ingen er gået i dybden med, hvordan manden kan finde lykken og kærligheden ved at være ægte og autentisk. Dette inkluderer både færdigheder, adfærd og holdninger. Der skal være naturligt flow i livet. Det kan sammenlignes lidt med, når man kører bil, og næsten automatisk skifter gear på det tidspunkt, det er nødvendigt.

På samme måde er det ikke kun et spørgsmål om at lære nogle færdigheder i at score en sød kæreste. Hvad så senere, når hverdagen dukker op, "maskerne falder", og livets udfordringer kommer?

Selv om bogens primære målgruppe er heteroseksuelle single-mænd, kan den også give stof til eftertanke for folk i parforhold, fordi vedligeholdelse af forholdet indebærer, at vi bliver ved at med at forføre vores partner og at være bevidste og opmærksomme.

Se www.datingsider-siderafdating.dk
Mikael Hoffmann

Mikael Hoffmann

Website: www.MikaelHoffmann.dk

Læs en bog - og scor kvinde

Ekstra Bladet

oktober 2012

(...) 'Selv om bogens primære målgruppe er heteroseksuelle single-mænd, kan den også give stof til eftertanke for folk i parforhold, fordi vedligeholdelse af forholdet indebærer, at vi bliver ved at med at forføre vores partner og at være bevidste og opmærksomme', som Hoffmann skriver i forordet.

Hoffmanns erklærede mål er at hjælpe læserne med at finde sig selv og komme i balance, så han tiltrækker den ideelle kvinde for ham.

Således er 'Datingsider - sider af dating'' langt hen ad vejen en terapeutisk skrivelse på 252 sider om at bygge sig selv og sit liv om og op, så man får mere selvværd og mening i sit liv - og derved være bedre til at finde og beholde en kæreste. (...)

Læs hele anmeldelsen her:
http://ekstrabladet.
dk/sex_og_samliv/article1830094.ece

Kunsten at date

Lokalavisen Frederiksberg

november 2012

Lokalavisen har bedt en kvinde anmelde, om der er hold i de gode datingråd som Mikael Hoffmann giver mændene i sin bog: “Datingsider - sider af dating”.

Psykoterapeut, mentorcoach og forfatter Mikael Hoffmann henvender sig i sin bog “Datingsider - sider af dating” først og fremmest til single, heteroseksuelle mænd, samt folk i parforhold.

Overtegnede er hverken mand eller i parforhold i læsende stund, men som single kvinde med forliste parforhold bliver jeg glædeligt overrasket over, hvor meget jeg egentlig selv har glæde af at genopfriske livets færdselsregler for nu at bruge forfatterens eksempel på billedsprog eller metaforik, hvad angår parforhold.

Langt størstedelen af bogen omhandler personlig udvikling, som kvinder bestemt kan have glæde af at læse om. Om ikke andet for at lære sig selv bedre at kende og sekundært vide, hvad der skal til for en mand, så man faktisk synes han er intet mindre end en drømmemand. Også selvom han ikke ligner Benito del Torro eller har penge som græs.

Bogens forfatter bruger meget smart metaforik som enhver mand kan forstå. Begreber i forordet som det at bage et brød i forhold til gerne at vil have en kæreste og hvad der skal til af ingredienser, inden du sætter brødet i ovnen, er et godt eksempel på det at “bage”.

På samme måde gennem bogen er der eksempler på, at bilkørsel er lig med, hvad der skal til for en mand for at få et velfungerende parforhold, stikkontakteksempel lig med følelsesliv, eller forandringsprocesser med metaforik på byggeeksempler med sprængladninger og hvorfor det er vigtigt at placere dem strategisk.

Bogen er også morsom, når forfatteren beskriver eksempler på, hvorfor man er single mand: “Du glor i vildskab på hendes søsters kavalergang og kønsretfærdig”.

Det er en god og let tilgængelig psykoterapeutisk håndbog i at blive en bedre, sundere og flottere mand, der kan tiltrække den rigtige partner. Men der var et sted jeg stoppede op. Han skriver: “at hvis alt går galt i forholdet kan det ende i sladderblade eller på kvindevoldscenter, hvor kvinderne hælder vand ud af ørerne og ikke kan forstå, hvorfor de er blevet udsat for al den vold og ydmygelser”. Den metaforik med at hælde vand ud af ørerne er i mine termer decideret kvindefjendsk, og selvom jeg er enig i, og som han videre beskriver, “at når vold sker både fysisk og psykisk, er det fordi begge parter ikke lærte kørsel til parforhold eller livets færdselsregler”, er det med nogen udenomskørsel fra forfatteren i forhold til at vold altså er strafbart. Det er den forkerte retning at ensrettet, hr Hoffmann.

Skriv en anmeldelse
For at skrive en anmeldelse, skal du logge ind her.