En amerikansk-israelsk alliance?

En amerikansk-israelsk alliance?

USA's forhold til en jødisk stat fra Anden Verdenskrig til i dag. Del 1: Fra Roosevelt til Ford

Carsten Skovgaard Jensen

Historie & biografier

Paperback

632 sider

ISBN: 9788743004066

Forlag: Books on Demand

Udgivelsesdato: 07.01.2022

Sprog: Dansk

Farve: Ja

Anmeldelse::
0%
265,99kr.

inkl. moms / ekskl. forsendelse

Din egen bog!

Bliv forfatter med BoD og gør din bog og e-bog tilgængelig i boghandlen.

Find ud af mere
Nærværende bog er den første af planlagte tre og dækker perioden fra 1933 til 1976. Den analyserer udviklingen i forholdet mellem USA og (ideen om) Israel over en 43-årig periode. I den periode har der i alt siddet syv amerikanske præsidenter i Det Hvide Hus: Roosevelt, Truman, Eisenhower, Kennedy, Johnson, Nixon og Ford.

Bogen bygger på både omfattende arkivmateriale, dagbøger, biografier, videnskabelige artikler, avisartikler, interviews, rapporter, filmsekvenser og akademiske værker om perioden, og den viser, at udviklingen i relationerne langt fra har været lineær og uden bump på vejen. Højdepunkter er blevet afløst af kriser i forholdet og stabilitet af uforudsigelighed og distance. Fra modstand mod en jødisk stat i det amerikanske udenrigsministerium - men støtte hos præsidenten - udviklede Israel sig fra at blive betragtet som en potentiel byrde til et strategisk aktiv for USA i lyset af Den Kolde Krig og Vestens konfrontation med Sovjetunionen, især efter Seksdageskrigen i 1967 og Sorte September i Jordan i 1970. Det resulterede i amerikansk politisk, økonomisk, militær og diplomatisk støtte til den jødiske stat af hidtil uhørte dimensioner, og det er en støtte, der siden er blevet væsentligt udbygget, ikke mindst gennem et militærstrategisk samarbejde.
Carsten Skovgaard Jensen

Carsten Skovgaard Jensen

Carsten Skovgaard Jensen er uddannet folkeskolelærer. Han har bl.a. undervist i engelsk, tysk og fransk på Horsens Handelsskole og i dansk som andetsprog. Han har desuden udgivet en lang række bøger for tosprogede, lige fra komparativ fonetik til idiomer og rollespil i undervisningen.

Efter at have boet i Israel og siden besøgt landet et utal af gange har hans fokus imidlertid været på Mellemøsten. Det er derfor indtil videre blevet til ni bøger, der spænder vidt - lige fra oprettelsen af Israel til islamisk antisemitisme, den israelske besættelse af Vestbredden og Gazastriben, sikkerhedsbarrieren, Israels palæstinensiske mindretal, udviklingen af det israelske atomvåben og Seksdageskrigen i et nyt perspektiv.

Lektørudtalelse

Dansk BiblioteksCenter

maj 2019

(...) "Det er en uhyre detaljerig bog, der stort set afsøger hver eneste krog i det bilateriale forhold (...)."

Skriv en anmeldelse
For at skrive en anmeldelse, skal du logge ind her.
Search engine powered by ElasticSuite