I morgen er en ny dag

I morgen er en ny dag

En brugsbog for pårørende

Nina Harboe

Wire-O-Bog

92 sider

ISBN: 9788743099451

Forlag: Books on Demand

Udgivelsesdato: 18.06.2019

Sprog: Dansk

Farve: Nej

Anmeldelse::
0%
119,00 kr.

Tilgængelig

Din egen bog!

Bliv forfatter med BoD og gør din bog og e-bog tilgængelig i boghandlen.

Find ud af mere
"I morgen er en ny dag" er en bog om at være pårørende til en demensramt ægtefælle. Det er ikke kun en bog, der skal læses, det er også en bog, som pårørende selv kan skrive i.

Med udgangspunkt i sine egne oplevelser fortæller Nina Harboe indlevende om sine tanker og erfaringer i alle faserne i forløbet: Om de første sygdomstegn, om det gradvise tab af fællesskab, om tiden på plejehjem og om vigtigheden af at dele sin sorg, sin tvivl og sine tanker med andre. I bogen deles også erfaringer med, hvordan man får taget en værdig afsked, og hvordan man kommer på benene igen som efterladt.

Frem for alt er I morgen er en ny dag en brugsbog, der indbyder til refleksion og eftertanke.

Læs mere på www.ninasklumme.dk
Nina Harboe

Nina Harboe

Nina Harboe, f. 1951. Uddannet social­råd­giver. Forfatter til bogen "Kan jeg syge­melde mig hos Gud?", som handler om livet som pårørende, da hendes ægtefælle rammes af demens.

Pårørendebog vil inspirere læseren til at skrive selv

Det grønne område

august 2019

Uddrag af interview:

"Selv om der er rokket ved tabuet omkring demens, så håber Nina Harboe, at bogen kan skubbe yderligere til samtalen.

"Der er stadig meget tabu omkring emnet. Der er dog prikket hul på emnet, men der er stadig noget vej endnu. For eksempel at folk ikke vedkender, at de kender nogen med demens. Det er også stadig tabu at tale med kolleger, og folk kan have svært ved at vide, om man kan sige noget eller ej," fortæller hun.

Samtidig mangler der en bog som denne, vurderer Nina Harboe.

"Jeg har ikke set sådan en type bog, så jeg håber, at den udfylder et hul og inspirerer. Ægteskabslitteratur, som denne bog er, er der så lidt af. Det handler meget om børn, der skriver om deres mor eller far med demens, og det er også vigtigt, men som ægtefælle mister man noget på en anden måde," fortæller hun."

Anmeldelse af I mogen er en ny dag

paaroeer.dk

november 2019

"Bogen har håndtaskeformat og spiralryg og kan derfor medbringes til den sjældne stille stund, der måtte opstå i pårørendelivet.

Der præsenteres 13 temaer med hver sin guide til afklarende refleksioner, som giver den pårørende mere sikker grund under fødderne. Det gælder praktiske som følelsesmæssige spørgsmål og dilemmaer.

En fin gave, der sammen med en buket eller en flaske vin kan foræres til pårørende, den dag hvor man kigger forbi for at aflaste en eftermiddag eller aften og sende ham eller hende ud af døren til et par timers pause!"

I morgen er en ny dag

bognørden.dk

januar 2020

"I morgen er en ny dag" er en lille to-i-én bog. Det er først og fremmest en pårørendes udvalgte erindringer fra nogle af de mange udfordringer og sindsstemninger, der er forbundet med at have en demensramt i familien. [...]

Sprogligt leverer forfatteren en letlæselig og ganske brugbar bog, der fint kan læses i sin helhed eller bruges som opslagsværk og til mindre noter. [...]

Nina Harboe oplyser, påpeger og inkluderer med denne vigtige og yderst aktuelle udgivelse. Vi skal (sam)tale om demens og dens mange og vidtrækkende konsekvenser – vi kan begynde her."

Skriv en anmeldelse
For at skrive en anmeldelse, skal du logge ind her.