Lavt stofskifte
Særligt populær

Lavt stofskifte

Psykologiske og kognitive aspekter

Sidsel Bekke-Hansen

Erhvervsbøger

ePUB

475,5 KB

Kopibeskyttelse: Vandmærke

ISBN: 9788743008125

Forlag: Books on Demand

Udgivelsesdato: 19.02.2019

Sprog: Dansk

Anmeldelse::
0%
219,00kr.

inkl. moms

Tilgængelig som download

Vi beder dig være opmærksom på, at du ikke kan læse denne e-bog på Amazon Kindle, men derimod udelukkende på enheder med software, som kan vise epub-filer. Flere informationer

Din egen bog!

Bliv forfatter med BoD og gør din bog og e-bog tilgængelig i boghandlen.

Find ud af mere
Bogen henvender sig til mennesker, som har fået konstateret stofskiftesygdom i deres voksenliv, samt til deres pårørende. Den er også relevant for fagpersoner, der arbejder inden for området. Bogen omhandler mulige psykologiske og kognitive symptomer ved lavt stofskifte. Symptomer som nedtrykthed, manglende initiativ, glædesløshed, angst, opmærksomheds- og hukommelsesbesvær, vanskeligheder med at træffe og gennemføre beslutninger samt at orientere sig i rum og retning. Indledningsvist præsenteres medicinske fakta om lavt stofskifte, herunder symptomer, behandling og potentielle følgesygdomme.

Bogen handler endvidere om de mulige reaktioner på at få en kronisk sygdom, såsom ændringer i livskvalitet, sociale relationer og arbejdsforhold samt ufrivillig barnløshed, seksualitet og følelsen af tab og sorg. Bogen indeholder forslag til lindring, hvis man oplever symptomer fra sit lave stofskifte, herunder fokus på at mindske udtrætning, stressreduktion, bedring af søvn, livsstil, ændring af negative eller ængstelige tanker, øget glæde samt opmærksomheds- og hukommelsesstrategier. Ligeledes præsenteres otte fortællinger fra danskere, der lever med lavt stofskifte.

Bogen kan læses på flere niveauer. Læseren kan orientere sig i de indledende resumeer af hvert kapitel og herefter læse udvalgte dele af bogen eller få omfattende viden om lavt stofskifte ved at læse bogen i sin helhed. Forfatteren er psykolog og ph.d. med speciale i sundhedspsykologi. Forfatteren har selv lavt stofskifte og møder andre med lavt stofskifte gennem sin psykologpraksis.
Sidsel Bekke-Hansen

Sidsel Bekke-Hansen

Sidsel Bekke-Hansen (f. 1977) er autoriseret psykolog og ph.d. i sundhedspsykologi. Sidsel skriver fagartikler, bøger og holder foredrag om samspillet mellem det psykologiske og somatiske og møder regelmæssigt mennesker med lavt stofskifte gennem sin psykologpraksis.

Af samme forfatter:
Lona Bjerre Andersen (forfatter) & Sidsel Bekke-Hansen (fagredaktør). 2017. Touched by Huntington's Disease. Life Stories and Psychological Reflections. Frederiksberg C: Frydenlund Publishers.

Lona Bjerre Andersen (forfatter) & Sidsel Bekke-Hansen (fagredaktør). 2016. Berørt af Huntingtons Sygdom. Livsfortællinger og psykologiske betragtninger. Frederiksberg C: Frydenlund.

Anmeldelse af bogen "Lavt stofskifte psykiske og kognitive symptomer"

Stofskifteforeningen

juni 2022

"Bogen kan anbefales, og jeg skal have den læst igen og se, om jeg kan implementere nogle af Sidsels gode råd i min dagligdag."

Få styr på lavt stofskifte her

Alt.dk

september 2019

"Sidsel Bekke-Hansen anbefaler, at du blandt andet undgår stress, der generelt er dårligt for helbredet, og strukturerer din hverdag, så du ikke ender med at køre dig selv for træt. Hun anbefaler også, at du søger hjælp, hvis du er deprimeret i længere tid."

Bogen "Lavt stofskifte - psykologiske og kognitive aspekter"

Magasinet sund-forskning

marts 2019

"Bogen er en yderst oplysende og nuanceret fagbog. Den er den første bog på dansk specifikt om det psykologiske og kognitive, og den indeholder også en opdateret gennemgang af de medicinske fakta om lavt stofskifte. Fordi bogen er så velunderbygget, vil den også kunne læses af fagpersoner og kan være med til at give et mere nuanceret billede af, hvordan det kan være at leve med lavt stofskifte, som samfundsmæssigt er et relativt overset problem."

Skriv en anmeldelse
For at skrive en anmeldelse, skal du logge ind her.
Search engine powered by ElasticSuite