BoD på E-reolen

BoD på E-reolen

Nu bliver BoDs e-bogs titler tilgængelige for eReolen. Det betyder, at forfattere der udgiver hos BoD får adgang til en ny stor distributionskanal – og at eReolens læsere potentielt får adgang til en lang række nye bøger.

Selvudgivelse | Jeanette Teglgaard

Fra juni 2017 er BoDs e-bogstitler tilgængelige for eReolen. Foreningen eReolen er den organisatoriske ramme omkring eReolen og Netlydbog. Foreningens opgave er at drive og udvikle folkebibliotekernes tilbud af ebøger og netlydbøger.

eReolen er som sådan et elektronisk bibliotek, der låner bøger ud, præcis som de biblioteker vi altid har kendt, men der er forskelle mellem de to slags biblioteker.

Som forfatter hos BoD skal du være opmærksom på, at en af forskellene er, at du – i din kontrakt med BoD – selv skal vælge om du vil stille din bog til rådighed for udlån på e-reolen.

På et traditionelt bibliotek køber bibliotekerne bøgerne præcis som alle andre købere men i forhold til e-bøger skal du give din tilladelse til, at bogen må lånes ud.

Du bedes også være opmærksom på, at det ikke er nok at du har valgt at udgive en e-bog. Du skal både have valgt at udgive en e-bog og have valgt at stille den til rådighed for e-reolen.

Der er også forskel på, hvordan de to bibliotekstyper vælger, hvilke bøger de vil låne ud. På de traditionelle biblioteker bestemmer det enkelte bibliotek, hvilke bøger de vil købe og låne ud.

Dansk Bibliotekscenter understøtter bibliotekernes materialevalg ved at udsende materialevurderinger – eller lektørudtalelser – som de også kaldes.

Dansk Bibliotekscenter har et korps af lektører, der skriver vurderinger af næsten 5000 bøger og andet materiale hvert år.

Det er dog ikke alle bøger, der får en lektørudtalelse. Det er Dansk Bibliotekcenter, der vælger, hvilke bøger der skal vurderes. Dansk BiblioteksCenter skriver på deres hjemmeside, at det er ca 25 % af nye bøger, der får en lektørudtalelse.

Valget af bøger, der skal kunne lånes på eReolen fungerer lidt på samme måde men på eReolen er det et materialeudvalg, der består af medarbejdere fra forskellige biblioteker, der beslutter, hvilke bøger der skal være tilgængelige for udlån på eReolen.

Vigtig info

Hvis du har udgivet en e-bog hos BoD, så har du valgt om du vil stille din e-bog til rådighed for udlån på eReolen, som en del af din kontrakt med BoD.

Hvis du ønsker at ændre din beslutning om udlån på eReolen, så bedes du skrive til BoD på info@bod.dk

De enkelte forlag stiller altså deres titler til rådighed for eReolen der, på baggrund af en læseprøve, beslutter om bogen skal være tilgængelig for udlån.

Der er også forskel mellem bibliotekerne i forhold til hvordan der afregnes avance til forfatterne På et traditionelt bibliotek får forfatteren en avance – de såkaldte bibliotekspenge – som fordeles efter, hvor mange antal kopier bibliotekerne har indkøbt af en given bog.

Denne afregningsmodel kan i sagens natur ikke anvendes på e-reolen. På eReolen får forfatteren derimod en avance pr. udlån. For de trykte bøgers vedkommende udbetales bibliotekspengene direkte til forfatteren mens avancen fra udlån på e-Reolen udbetales til forlaget.

En forfatter der har udgivet en bog hos BoD, vil modtage 70 % af avancen fra udlån via eReolen. Du bedes være opmærksom på at små bøger, det vil sige enten bøger med et lille sideantal eller bøger med kun lidt tekst på siden kan være for små til, at der kan dannes en læseprøve.

Hvis du gerne vil låne bøger hos eReolen, så skal du være registreret låner på et bibliotek i Danmark. Det vil give dig mulighed for at låne bøger elektronisk via en app. Du har mulighed for at læse bøgerne online eller for at downloade dem til senere læsning.

Tidligere kunne man låne e-bøger som kunne læses på en e-bogslæser. Nu er det system erstattet af streaming og download, så du kan læse din bøger på din computer, din tablet eller mobiltelefon. Du kan læse mere om, hvordan man låner e-bøger på eReolen.dk

  1. sorren Levin på 27.06.2017, 14:20 :

    Begge mine bøger må gerne lånes ud på ereolen.

    • Jeanette Teglgaard på 28.06.2017, 09:46 :

      Kære Sørren

      Mange tak for din besked. Det er dejligt, at du gerne vil låne dine bøger ud:) Vi har også modtaget din mail på info@bod.dk og du vil også modtage svar på mail. Vi har fået en del henvendelser og vi vender tilbage hurtigst muligt.

      Med venlig hilsen

      Jeanette Teglgaard

  2. per brandt pedersen på 03.07.2017, 13:57 :

    Lyder som en ok mulighed for at folk evt. finder min bog i en e-reolen.

    Så den må godt udlånes Livet set med andre øjne.

    Ha en god dag.

    venlig hilsen
    Per brandt pedersen

    • Jeanette Teglgaard på 04.07.2017, 10:17 :

      Kære Per

      Mange tak for din besked. Mange tak for din interesse for at låne din e-bøger ud:) Jeg sender dig også en personlig besked via email.

      Med venlig hilsen

      Jeanette Teglgaard

      Jeanette

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>