BoD på krimimesse 2017

BoD på krimimesse 2017

Horsens bibliotek arrangerer for 16. gang krimimesse i Horsens. Messen foregår – igen i år – i det nedlagte Horsens statsfængsel, så rammen er sat for den perfekte stemning. Du finder BoD i “Magasinet” på stand nr. 7 – her kan du læse mere om vores spændende program.

Selvudgivelse | Jeanette Teglgaard

Inspiration og arbejdsprocesser

Gittemie Eriksen er aktuel med sin fjerde krimi: “Hævnet”. Michael Owino debuterede i 2016 med “Fanget i Tiden”. Lørdag kan du høre, hvordan de to forfattere finder inspiration og, hvordan de arbejder med at omsætte idéer til bøger.

Et godt manuskript skal have en god indpakning. Søndag kan du høre Mikkel Schrøder Dysted fortælle om processen med at designe omslaget til “Den Højeste Dom”. Torbjørn Rafn fortæller om selve bogen på Rød Scene og derefter mødes de to på BoD’s stand, hvor de vil fortælle om, hvordan man får samarbejdet om bogomslaget til at gå op i en højere enhed – og skaber et smukt produkt.

Program lørdag d. 1. april

Kl. 11.00 – 11.30. Hvor kommer inspirationen fra? Gittemie Eriksen.

Indtil videre fire krimier, tre kriminoveller og en bog om at markedsføre bøger. Gittemie Eriksen har allerede slået sit navn som krimiforfatter fast med de tre romaner: ”Bedraget”, ”Forblændet” og ”Forsvundet” foruden det helt nye sidste skud på stammen: ”Hævnet”. Alle fire krimier handler om retsmediciner Pia Holms og politiets arbejde med at opklare forbrydelser på Falster. Hør Gittemie fortælle om, hvor og hvordan hun finder inspiration til sine historier, om passionen for at skrive – og udfordringerne ved at gøre det.

kl. 11.30 – 12.00. Uformel snak og mulighed for bogsignering med Gittemie Eriksen

Omslag_Forsvundet_lille

Title

Kl. 13.00 – 13.30. Hvor kommer inspirationen fra? Michael Owino.

Inspiration, fiktion og fakta i en krimi med historisk islæt. Michael Owino udgav sin første krimi: ”Fanget i Tiden” i 2016. Bogen foregår i nutiden men trækker tråde tilbage til 2. verdenskrig og nazisternes stjålne kunstværker. Kom og få et indblik i hvordan historien kan inspirere og, hvordan Michael Owino har spundet de historiske fakta ind i fiktionen og skabt en moderne krimi.

 Kl. 13.30 – 14.00. Uformel snak og mulighed for bogsignering med Michael Owino.

“Fanget i Tiden” er Michael Owinos litterære debut efter en lang karriere i den danske musikbranche – både som musiker og hos danske pladeselskaber – under navnet Michael Karshøj. I 80’erne spillede han blandt andet trommer i avantgardegrupper som Ballet Mécanique og Under For med Martin Hall, og fik senere sit eget sublabel Zona Records, der leverede nye navne til de store, etablerede pladeselskaber.
Du kan læse mere om Michael Owino her

Program søndag d. 2. april

Kl. 10.30 – 11.00. Hvordan foregår processen om at lave et bogomslag?

Grafiker Mikkel Schrøder Dysted har blandt andet lavet det særdeles vellykkede omslag til Torbjørn Rafns debutroman: ”Den Højeste Dom. Hør Mikkel Dysted fortælle om, hvordan han finder inspiration og, hvordan han tilrettelægger arbejdet med at designe det gode bogomslag – og få Mikkel Dysteds bud på, hvad et godt bogomslag er.

Kl. 11.40 – 12.00. Hvor langt er der i virkeligheden fra toppen til bunden af samfundet?

Det er tid til, at gå til Rød Scene og høre Torbjørn Rafn tale med Michael Linde Larsen om ”Den Højeste Dom”. Torbjørn Rafn’s debutroman følger en dansk dommer – Daniel Krupp’s – deroute fra en mulig udnævnelse til Højesteretsdommer til han selv ender for en domstol i Belgien men hvem er det, der dømmer Daniel Krupp – og med hvilken ret?

Efter oplægget kan du møde Torbjørn Rafn til bogsignering på Bog og Idéstanden.

Kl. 13.30 – 14.00. Forfatter og Grafiker.

Hvad sker der, når to kreative professionelle mødes og skal få inspiration og design til at passe sammen? Kom og hør, hvordan Torbjørn Rafn og Mikkel Dysted arbejdede med omslaget til ”Den Højeste Dom”.

14.00 – 14.30. Uformel snak med Torbjørn Rafn og Mikkel Dysted.

Hvis du ikke nåede bogsignering med Torbjørn Rafn tidligere på dagen, så har du muligheden igen.

Torbjørn Rafn har indtil nu skrevet dramatik for radio, tv, teater og film, og har modtaget adskillige priser for sit arbejde. I 2016 udgav Torbjørn Rafn sin første roman: ”Den Højeste Dom”. Læs mere om idéen bag – og processen med – “Den Højeste Dom” i BoD Spotlight.
Mikkel Schrøder Dysted arbejder som freelance grafiker og designer med base i København, og har designet omslaget til “Den Højeste Dom”.
Du kan læse mere om Mikke Dysted og processen bag et bogomslag her