Bogen og Omslaget

Bogen og Omslaget

Grafiker og forfatter. Bog og omslag. To kreative professionelle – to færdige produkter. Hvordan foregår processen bag et godt bogomslag, og hvad er et godt omslag egentligt?

Selvudgivelse, Viden om | Jeanette Teglgaard

Mikkel Schrøder Dysted har blandt andet designet det særdeles vellykkede omslag til Torbjørn Rafns debutroman: “Den Højeste Dom”. Her fortæller Mikkel Dysted om processen bag omslaget til “Den Højeste Dom” og om, hvad der er vigtigt ved et godt bogomslag.

I forhold til omslaget til ”Den Højeste Dom”, så er der tætte paralleller til bogens historie i omslaget – hvordan blev du inspireret til netop det omslag?

I den her proces fik jeg i første omgang tilsendt et enkelt kapitel fra bogen, samt en løs skitseret ide fra Torbjørn. På det tidspunkt havde jeg faktisk ikke mødt Torbjørn endnu. Vi havde snakket i telefon et par gange og mailet lidt løst, men selve indtrykket af ham som forfatter og menneske havde jeg ikke på det tidspunkt. Inspirationen er kommet direkte fra det ene kapitel jeg fik dengang. Senere fik jeg hele bogen at se, men grunden er bygget på de første anslag.

Hvordan starter din kreative proces? Hvad er det første du gør, når du får opgaven med at lave et bogomslag?

Typisk får jeg bogen, eller kapitlet, tilsendt sammen med et forholdsvis dækkende resume, som danner bunden og stemningen for bogens visuelle udtryk. Som regel har forfatteren også selv nogle ideer til, hvad der skal med på coveret, og nogen gange løse skitser til hvordan det kunne løses. I det her tilfælde havde Torbjørn en løs ide om, at guillotinen skulle med på den ende eller anden måde.

Herefter går der typisk en uges tid med at jeg researcher/brainstormer på ideer. I de fleste tilfælde er der mange ting, der kan bruges til inspiration i den her fase. Hvad er traditionen for genren? Hvor foregår bogen? Er der punkter/ting der skal illustreres? Hvordan med teksttypen? Og farverne? Skal bogen være illustreret, eller realistisk? Skal omslaget være et foto eller en tegning osv.

Herefter skal der rettes detaljer, testes størrelser, leges med lak og så videre. Samt selvfølgelig at design elementerne skal smøres ud over ryg og bagside og så videre.

Typisk ender jeg med en fem-ti siders notater med stikord, skitser, ideer. Hvis man ser de notater udefra, så vil jeg nok virke rimelig skør, og langt ude. Men det er den typiske start på de her projekter. Ud af det vil der ofte være en tre fire ideer, som er stærke nok til at kunne blive til reelle færdige skitser, som jeg præsenterer som stil retninger for forfatteren. Her tager vi ofte allerede en beslutning. Denne løse ide bliver så ren-tegnet, leget med, og der kommer flere detaljer, som alle bliver kogt ind til benet.

Vi blev hurtige enige om, at gå videre med den helt hårde ide med brug af de tre belgiske farver + hvid. På det endelige omslag lykkedes det os at få guillotine-ideen lagt ind, lidt underspillet, samtidig med at Belgien er i højsædet. De sidste to elementer er de to hovedbyer, som er lagt ind på Belgien som prikker. Disse kan ses som byer, skudhuller, blodpletter etc.

Jeg har faktisk stadigvæk de første skitser liggende. Som I kan se, er der ret mange ting i gang, i alle retninger her. Den lyseblå farve kommer fra den klassiske belgiske cykeltrøje, og ellers er der leget med forskellige versioner af guillotinen og det den hakker i stykker…

Som grafiker får du præsenteret et færdigt produkt – et manuskript – som en anden person har arbejdet længe med, og som der ofte ligger (hjerte)blod, sved og tårer i. Hvordan tilrettelægger du samarbejdet med forfatteren?

Det skal man have stor respekt for, men på den anden side er det også vigtigt ikke at være bange for at sige sin mening. Det er meget, meget ofte en god ide for en forfatter, at få en anden til at pakke bogen ind.

De fleste forfattere har siddet så længe med deres hjertebarn, at de bliver en lille smule blinde. Det kan ikke undgås og er helt naturligt, men netop derfor er det en god ide at få et professionelt visuelt andet blik på tingene. Vi er som grafiske designere i de fleste tilfælde vant til at tænke i målgrupper, og ved hvilke virkemidler, der fungerer. Den viden skal jo bare udnyttes mest muligt. Så kort sagt: øvelsen er jo at pakke noget meget personligt ind på en kommerciel måde, uden at sjofle hen over nogen af tingene.

Hvilke elementer i processen med at lave et omslag synes du er mest interessant – eller mest afgørende for det endelige resultat?

Den gode ide, og så detalje-arbejdet i slutningen. Der er næsten altid sådan et lidt tørt stykke tid i midten, hvor der dybest set ikke sker så meget, men hvor hver korrekturrunde ligeså stille får slået ting fast . Derefter skal der gåes i små sko hele vejen rundt, så alting spiller, uden dog at blive for tørt.

Et godt omslag er afgørende for, om en bog når ud til sine læsere. Hvad vil du sige er de vigtigste elementer ved et bogomslag?

Slå stemningen an. Det er ultravigtigt på tværs af virkemidler, fotos, tegninger og skrifttyper at bogens omslag fanger stemningen i bogen. Dernæst skal der skeles til traditionen inden for genren.

I tilfældet krimi er det ofte noget med en mørk skikkelse, regn, jord, blod og evt. Våben og knust glas. Klicherene står i kø, og derfor er der en stor mulighed for at bogen bare bliver én mere blandt de mange. Især for forfattere der måske ikke har det store navn endnu, er det vigtigt, at deres bøger skiller sig ud, så det er dem der bliver taget ud af reolen eller op fra standen. Dette kan gøres ved ofte at gå udenom de helt billige klicheer.

Et godt cover skal også kommunikere klart. Så kog det så meget ind til benet som muligt, også selv når der er mange elementer på forsiden.

Hvad kendetegner for dig et rigtig godt bogomslag?

Klarhed. At det tør tage en chance eller overraske, og at det fanger stemningen. Er der tale om en serie, så en stærk identitet og gentagne elementer med variationer.

Hvad er du selv mest stolt af i forhold til omslaget til ”Den Højeste Dom”?

Enkeltheden, det faste valg omkring skrifttypen. Prikkerne gør den hele forskel, og så er jeg meget glad for det samlede udtryk, hvis du folder bogen eller smudsomslaget ud. Her er der brugt gentagelser af elementerne. De skæve linjer fra guillotinen går igen. De to punkter skaber skævhed og fixpunkter på bagsiden, og farverne er holdt stramt i snor. Det skaber et supergodt flow i det cover.

MERE INFO:
Mikkel Schrøder Dysted er freelance grafisk designer med base i København, og arbejder med illustrationer, portrætter, identitets og covers.

Du kan læse mere om Mikkel Dysted her


Du kan møde både Mikkel Dysted og Torbjørn Rafn på Krimimessen 1 og 2. april 2017 i Horsens.

Du kan se hele Bod’s program for krimimessen her

Du kan læse mere om “Den Højeste Dom” og Torbjørn Rafn her