Vil du med på Bogforum?

Vil du med på Bogforum?

Bogforum er uden sammenligning årets største bog-begivenhed i Danmark. Bogforum 2017 finder sted i Bella Center Copenhagen på Amager fra d. 10 – 12 november 2017. Vi glæder os til at invitere vores forfattere med til speedcoaching, feedback på omslag, forfatterbesøg og messepakker – og vil vi også gerne byde på brunch.

Selvudgivelse | Jeanette Teglgaard

Vi ser frem til tre spændende og inspirerende dage sammen med vores forfattere. På BoDs stand tilbyder vi speedcoaching i markedsføring på sociale medier med kommunikationsekspert Abelone Glan, og du får en sjælden mulighed for at få feedback på dit omslag fra grafisk designer Mikkel Schrøder Dysted. Hver messedag har sit eget tema, hvor udvalgte forfattere får mulighed for at præsentere deres bøger. Du har også mulighed for at købe en messepakke – og endelig vil gerne invitere til brunch.

Speedcoaching med Abelone Glahn

I november 2016 besluttede Abelone Glahn sig for i et halvt år kun at markedsføre sin nye bog: ”Forfatterens guide til sociale medier” ved hjælp af nettet og dermed tage sin egen medicin. Det blev et særdeles succesfuldt forsøg, som du kan læse mere om i denne artikel.

Abelone Glahn presse 1_lille

For en uafhængig forfatter er sociale medier ofte helt centrale i markedsføringsstrategien. Derfor tilbyder vi, at du kan få del i Abelone Glahns omfattende erfaring i form af en speedcoaching i markedsføring på sociale medier på BoD’s stand på Bogforum 2017.

Coachingen er målrettet forfattere, som gerne vil i gang med markedsføring på sociale medier, og som endnu ikke har den store erfaring. Coachingen vil være særlig relevant for dig, der lige har udgivet en bog op til Bogforum. Eller for dig, der har en bog på vej, der næsten er færdig. Coachingen vil tage udgangspunkt i din konkrete bog, den varer ca 15 minutter og foregår på BoD’s stand, så flest mulige kan få gavn af Abelones viden og indsigt. Alle genrer er velkomne.

Hvis du er interesseret i at få input til din markedsføringstrategi fra Abelone Glahn, så kan du læse mere her

Tid og sted

Coachingen foregår på BoD’s stand, der ligger i selvudgivelsesområdet i Hal C. BoD’s stand har nummer E-027. Der vil være mulighed for speed coaching med Abelone både fredag, lørdag og søndag på følgende tidspunkter:

  • Fredag kl. 15.00
  • Lørdag kl. 11.00
  • Søndag kl. 13.00

 

Tilmelding

Hvis du gerne vil være med til en speedcoaching, så bedes du skrive til info@bod.dk og medsende følgende:

Forfattere der har udgivet en bog bedes medsende:

  • en kort beskrivelse af den eller de målgrupper, du gerne vil nå
  • din bagsidetekst
  • en liste over de forsøg du evt. allerede har gjort med markedsføring på sociale medier
  • angivelse af hvilke/hvilken dag du gerne vil deltage

 

Forfattere der endnu ikke har udgivet en bog bedes medsende

  • en kort beskrivelse af den eller de målgrupper, du gerne vil nå
  • din bagsidetekst
  • en liste over de forsøg du evt. allerede har gjort med markedsføring på sociale medier
  • angivelse af hvilke/hvilken dag du gerne vil deltage
  • et udkast til manuskriptet
  • enten et billede af omslaget eller en beskrivelse af, hvordan du forventer omslaget vil se ud

 

Du bedes fremsende ovenstående senest 1. oktober 2017. Herefter vælger vi blandt de indkomne forslag og du vil få besked senest 15. oktober 2017.

Feed-back på dit omslag

Bogens omslag har stor betydning for, om din bog bliver læst, lånt og ikke mindst købt. Omslagets betydning kan ikke overdrives men det er en svær kunst, at finde frem til det rigtige omslag.

Mikkel Schrøder Dysted er freelance grafisk designer, og har blandet andet designet det meget vellykkede omslag til Torbjørn Rafn’s debutroman: “Den Højeste Dom”. Du kan læse mere om Mikkel Schrøder Dysted her.

MSD250x250

Vi vil gerne give dig mulighed for, at få Mikkel Dysteds professionelle vurdering af dit bogomslag. Det kan være omslaget til en bog, der allerede er udgivet, eller det kan være omslaget til en bog, der snart vil blive udgivet. Det er dog vigtigt, at du har en idé og en færdig skitse til, hvordan omslaget skal se ud. Denne feedback vil tage udgangspunkt i dit konkrete omslag, den varer ca. 15 minutter og foregår på BoD’s stand, så flest mulige kan lytte med og få indsigt i processen bag omslagsdesign. Alle genrer er velkomne.

Hvis du gerne vil have en ekspertvurdering af dit omslag, så kan du læse mere her

Tid og sted

Omslagsfeed-back foregår på BoD’s stand, der ligger i selvudgivelsesområdet i Hal C. BoD’s stand har nummer E-027. Der vil være mulighed for feed back fra Mikkel Dysted både fredag, lørdag og søndag på følgende tidspunkter:

  • Fredag kl. 16.00
  • Lørdag kl. 15.00
  • Søndag kl. 11.00

 

Tilmelding

Hvis du gerne vil være med til en feed-back på dit omslag, så bedes du skrive til info@bod.dk og medsende følgende:

Forfattere der har udgivet en bog bedes medsende:

  • en kort beskrivelse af den eller de målgrupper, du gerne vil nå
  • et kort resumé af handlingen
  • angivelse af hvilke/hvilken dag du gerne vil deltage

 

Forfattere der endnu ikke har udgivet en bog bedes medsende

  • en kort beskrivelse af den eller de målgrupper, du gerne vil nå
  • et kort resumé af handlingen
  • angivelse af hvilke/hvilken dag du gerne vil deltage.
  • enten det billede/tekst du gerne vil bruge til omslaget eller en færdig skitse til omslaget med farvevalg

 

Du bedes fremsende ovenstående senest 1. oktober 2017. Herefter vælger vi blandt de indkomne forslag, og du vil få besked senest 15. oktober 2017.

Find inspirationen

Inspiration og hårdt arbejde. Begge begreber er centrale for enhver forfatter, men det er helt individuelt, hvad der inspirerer den enkelte. Inspiration er noget, der kan komme, hvor som helst og når som helst, men også noget man kan søge, når man skal i gang med en bog, en novelle eller næste kapitel.

flower-399409_1920

Samtidig kan inspiration være noget man måske ikke kan finde, selv om man ønsker det meget højt. Manglen på inspiration er nok enhver forfatters mareridt, og resulterer i det, der kaldes skriveblokering. Inspiration er altså vigtig men, hvordan finder vi den?

I år inviterer vi vores forfattere til at være med på BoD-standen, præsentere deres bøger og fortælle om, hvor de fandt deres inspiration.

Hvis du er interesseret i at få mere at vide om BoD forfatterene og deres inspirationskilder, så kan du læse mere her

Forfatterbesøg

Vi har i år inviteret forfattere til, at komme med på BoD’s stand og præsentere deres bøger under tre forskellige temaer:

Viden som inspirationskilde

Fredag på messen handler om forfattere, der har fundet inspiration i deres viden eller i ønsket om at dele denne viden med andre. BoD har en lang række forfattere, der udgiver bøger med udgangspunkt i en viden, de har indsamlet enten gennem arbejdet eller gennem en fritidsinteresse.

Der er bøger om et utal af forskellige emner fra sejlads, bjergbestigning, teknisk viden om motorcykler, dyrepasning til bøger om kunsthåndværk, bagning og meget mere. Fælles for disse bøger er, at forfatterne har en stor viden, kunnen og erfaring, som de har valgt at dele til glæde for alle andre, der har samme interesse.

Historien som inspirationskilde

Lørdag er temaet for BoD’s stand de forfattere, der finder inspiration i vores fortid. Historien er, og har altid været, en stor kilde til inspiration. Hos BoD er der både skøn- og faglitterære forfattere, der har taget udgangspunkt i historiske begivenheder, fakta og kilder og fundet inspiration til at skrive en bog.

De historiske emner spænder vidt fra lokalhistorie, fra Danmarks øer over 2. verdenskrig til mord, og en videnskabsmand på videnskabelige afveje.

Livet omkring dig som inspirationskilde

Et tandlægebesøg, en radiomonolog og en bog der ikke fandtes. Umiddelbart er det ikke emner, der har ret meget med hinanden at gøre, men de har det til fælles, at de har givet inspiration til BoD forfattere.

Nogle forfattere finder inspirationen omkring sig hele tiden. I dagligdagen, på arbejdet, i supermarkedet og i en løs sætning hørt i forbifarten. Fælles for disse forfattere er, at den lille hændelse, der satte gang i inspirationen, kan føre til en hel historie. Søndag kan du møde nogle af disse forfattere på BoD’s stand.

Messepakker

Der er ingen tvivl om, at online marketing er helt afgørende for uafhængige forfattere og særligt online marketing på sociale medier, men en god marketingstrategi kan med fordel indeholde andre elementer.

Et af de markedsføringstiltag som man kan supplere online-strategien med er, at arbejde for at få bogen vist frem på bogmesser.

book-fair-678256_1920

Udfordringen med bogmesser er bare, for de fleste, at det er dyrt at købe en messestand. Hos BoD er det derfor fra i år muligt at købe en messepakke, så du kan få din bog med på Bogforum.

Hvis du er interesseret i en messepakke, så kan du læse mere her

En messepakker koster 749 kroner. Når du køber en messepakke, så får du:

  • Ét eksemplar af din bog, centralt placeret på standen
  • Ekstra eksemplarer med til salg på standen
  • Flyers til din bog
  • Gratis adgang til BogForum én dag

 

Du kan bestille en messepakke på info@bod.dk eller gå til bestilling her. Der er deadline for bestilling af messepakker d. 20. oktober 2017.

Invitation til brunch

Vi i BoD vil gerne invitere forfattere, læsere, samarbejdsparter til brunch på vores stand lørdag d. 11. november kl. 10.30. Du finder BoD’s stand i Hal C. BoD’s stand har nummer E-027. Vi håber, at rigtig mange har lyst til at komme forbi og få en croissant og et glas juice.

breakfast-498480_1920

Umiddelbart i forlængelse af vores brunch er der kl. 11.00 speed coaching med Abelone Glahn på vores stand. Senere kan du få feedback på dit omslag fra Mikkel Dysted. Feedback på omslag foregår på BoD’s stand kl. 15.00. Vi glæder os til at se dig.