Det smukke kranie fra Købmagergade

Det smukke kranie fra Købmagergade

Michael Clasen har udgivet en historisk roman fra 1800-tallets København. Mødet med den kriminelle bondekone Anne får afgørende betydning for læge og kranieforsker Carl Otto, og hans tro på, at et kranie rent videnskabeligt kan vise et menneskes karaktertræk. Her kan du læse mere om historien bag “Det smukke kranie fra Købmagergade”.

Spotlight | Jeanette Teglgaard

”Det smukke Kranie fra Købmagergade” bygger på rigtige personer og virkelige hændelser, hvordan lærte du den historie at kende?

Det skete faktisk af to omgange – med ikke mindre end 27 års mellemrum! Og det er i virkeligheden også to meget forskellige historier, som jeg har strikket sammen til én. Historien om den ene hovedperson – en uoplyst, løgnagtig, tyvagtig, fordrukken og dødsdømt lollandsk bondekone – Anne Andersdatter – stiftede jeg bekendtskab med i 1988.

Jeg forskede i hendes historie og skrev et lokalhistorisk egnsspil ”Historien om Anne”. Allerede dengang var der nogen, der foreslog mig at skrive teaterstykket om til en roman, men af en eller anden grund blev jeg ikke fanget af den ide. Da jeg i 2015 genoptog mit skriveri, reviderede jeg imidlertid dette standpunkt. Dog syntes jeg, at jeg manglede en troværdig fortællerstemme.

Anne var helt sikkert ikke i stand til at levere beretningen om sit liv på en interessant måde. Derfor begyndte jeg at lede i hendes omkreds efter en, der kunne, og ved et sandt lykketræf ramte jeg ind i Carl Otto. Han var medicinsk professor ved Københavns universitet og lægelig leder af sygeafdelingen i datidens statsfængsel: Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn i netop den periode, Anne Andersdatter var indsat her. Hun var indlagt på sygeafdelingen i fire omgange, til hun døde af tuberkulose. Mine to hovedpersoner, som mildest talt havde totalt forskellige baggrunde, havde altså faktisk mødt hinanden. Og så var det jo op til mig at skildre, hvordan deres møde var spændt af.

Hvornår opstod idéen med at fortælle denne historie i bogform?

Nytårsaften 2014 – 15 gjorde mit i forvejen slidte hjerte vrøvl, og for at slippe for alle helbredsspekulationer genoptog jeg mit skriveri efter mange års pause. Først kastede jeg mig over mine barndomserindringer – kun til familiebrug. Men da jeg var nået frem til min voksenalder, mærkede jeg et ønske om at nå et større publikum. Jeg har altid været enig med gamle Hans Scherfig, som sagde: ”At skrive er en henvendelse til andre mennesker (…) Man skriver ikke for sig selv. Kunst er forbundet med fællesskab.” Og så genoptog jeg altså det gamle teaterstykke ”Historien om Anne”.

Hvordan foregår skriveprocessen, når en bog bygger på virkelige begivenheder? Hvordan vælger du, hvad der skal være fakta og, hvornår fiktionen tager over?

Jeg havde en tyk stak optegnelser om Anne Andersdatter: kirkebøger, folketællinger og ikke mindst utallige forhørsprotokoller, retsakter og domsudskrifter fra alle de gange, hun kom i konflikt med loven.

Efter jeg blev tændt på ideen, læste jeg i hundredvis af sider, som Carl Otto havde skrevet. Han var en meget ivrig skribent og udgav bøger og tidsskrifter af både lægelig og privat art.


“Det smukke kranie fra Købmagergade” kan købes både som trykt bog og som ebog. Du kan også låne “Det smukke kranie fra Købmagergade” på eReolen.

En af de mest spændende bøger var hans værk på 400 sider om en teori, som han var helt opslugt af: frenologien, som mener, at man kan aflæse en persons karakter og evner ved måle hans eller hendes kranium! Det holder naturligvis ikke en meter, men det gik aldrig op for Otto!

Romanens handling bygger, så langt det har været mig muligt, på de historiske kilder, men der hvor de slipper, har min fantasi så haft spillerum. – Og så er der altså lige én afgørende frihed, jeg har taget mig: Jeg lader Otto afsværge sin tro på frenologiens velsignelser, hvad der ikke er noget som helst historisk belæg for. Men sådan er det jo med fiktionen: Nogle gange bliver den meget fantasifuld, grænsende til det kontrafaktiske.

”Det smukke Kranie fra Købmagergade” er din anden bog – du har tidligere skrevet ungdomsromanen ”Blodhævn”. Hvilke erfaringer fra Blodhævn har haft betydning i forhold til arbejdet med at skrive ”Det smukke kranie fra Købmagergade?”

Uha, der gik altså næsten en hel menneskealder imellem de to bøger! Den allerførste forskel var, at den første bog blev skrevet på en gammeldags skrivemaskine, og inden den fandt nåde for et forlag, måtte jeg have den igennem maskinen ikke mindre end tre gange! Der var ikke noget med ”copy” og ”paste”, når det skulle flyttes rundt på noget, eller der skulle skrives et nyt afsnit. For mit honorar købte jeg min første edb-maskine til over 14.000,- selv om den ikke kunne en hundrededel af en moderne pc.

Men bortset fra det praktiske genoplevede jeg under tilblivelsen af ”Det smukke kranie” den berusende fornemmelse af at skabe nye – og indtil nu – ikke eksisterende universer.

Hvad er du mest stolt af ved ”Det smukke kranie fra Købmagergade”?

Mellem 1995 og 2015 lå mit skriveri helt stille. Når jeg ser tilbage på det, kan jeg godt ærgre mig over, at jeg forsømte det. Tænk på alle de spændende romaner, jeg ikke fik skrevet – og som jeg måske aldrig når. Nej, jeg er rigtig stolt over, at jeg atter fandt min kreativitet og virkelyst frem.


Historien i “Det smukke kranie fra Købmagergade” starter, da fortælleren finder et kranie og et gammelt manuskript i en baggård.

Kan du nævne noget specielt eller særligt indenfor skriveprocessen, som du ikke kommer til at glemme?

Begge mine hovedpersoner døde i 1800-tallet, men efterhånden som skriveprocessen skred fremad kom jeg jo alligevel til at lære dem begge at kende – bedre og bedre. Ingen af dem var personer, som jeg umiddelbart følte mig på bølgelængde med, men en vis forståelse og sympati kom langsomt krybende. På et tidspunkt skulle jeg til et afsnit, hvor jeg fra arkiverne vidste, at Anne ville dumme sig eklatant – endnu en gang. Det kneb for mig at komme videre i beretningen, som om en rask lille skriveblokering hos mig, ville redde hende fra endnu en retssag. Sært!

Hvor lang tid gik der fra idéen til bogen opstod, til den færdige bog blev udgivet?

Jeg fik ideen til personer og handling i sommeren 2015. Derefter gik der nok omkring tre måneder med at udforske Carl Otto og frenologien. Derefter skrev jeg – med mindre indlagte pauser – et halvt år tid, altså til april 2016. Og så begyndte trekvart års ørkenvandring fra forlag til forlag, som alle havde en undskyldning for at netop deres virksomhed ikke kunne påtage sig udgivelsen.

Tanken om selv- eller medudgivelse meldte sig, og til sidst besluttede jeg, at BoDs Comfort-aftale var det, der tiltalte mig bedst. Lige efter årsskiftet 2016 – 17 udkom papirudgaven så.

Hvornår i processen begyndte du at gøre dig tanker om at markedsføre dine bøger? Allerede mens du skrev eller først da bogen var færdig?

Da min første roman kom ud i 1989 på forlaget Høst & Søn, stod de for al markedsføring, så derfra har jeg ingen erfaring at trække på. Først da jeg havde lavet min aftale med BoD, indså jeg, at jeg selv måtte gøre noget. Og så tog den ene ide den næste, men jeg aner jo endnu ikke, om det viser sig at blive succesfyldt. Jeg er pensionist, og regner ikke med at min bog kommer til at forgylde mig, men jeg vil gerne have, at den bliver læst af flest muligt. For tiden arbejder jeg på muligvis at få den ud som lydbog, men om det lykkes, ved jeg endnu ikke.

Hvordan har du planlagt markedsføringen af din bog?

Jeg oprettede en forfatterhjemmeside (www.michaelclasen.dk), som jeg jævnligt opdaterer med seneste nyt om mit skriveri, presseomtaler af ”Det smukke kranie” og gode læseoplevelser, jeg har haft. Hjemmesiden går hånd i hånd med min forfatterside (ikke min private) på Facebook.

Jeg har fremskaffet omkring 90 mailadresser til medier, som jeg har sendt pressemeddelelser til i anledning af udgivelsen. Det er blevet til nogle omtaler i lokale ugeaviser og dagblade og en lokal tv-station. På min hjemmeside tilbyder jeg foredrag til foreninger, biblioteker og kurser.

Kan du nævne noget specielt eller særligt indenfor markedsføringen af din bog, du ikke kommer til at glemme?

Med afsæt i min research om Carl Otto skrev jeg en kronik til et landsdækkende dagblad, som har antaget den, men endnu ikke trykt den.

Hvilke tips eller råd om udgivelse og markedsføring ville du give andre forfattere?

Jeg synes ikke, jeg er kompetent til at give andre råd om den slags, som jeg selv er ved at lære ved at prøve mig frem. Med hensyn til udgivelse, vil jeg gerne reklamere for den service, som Books on Demand har tilbudt mig (og jeg har ingen aktier i foretagendet!) En del vil sikkert – lige som jeg selv gjorde – rende de traditionelle forlag på dørene. Gør det bare, måske er der held i sprøjten. Men ellers må du jo klare dig selv på anden vis. Og så vil jeg gerne anbefale NewPub-gruppen på Facebook. Det er et netværk af selv- og medudgivere, og her kan man få inspiration og gode råd; https://www.facebook.com/groups/newpub/?fref=ts

Hvad vil dit råd være til andre, der overvejer at begynde at skrive bøger?

Gør det!

Lad være med at vente til du overfaldes af en guddommelig inspiration; den kommer efterhånden, som du arbejder hårdt med dit værk.


Mere Info

Michael Clasen (f. 1948), uddannet folkeskolelærer. Har arbejdet som skuespiller i en årrække og har blandt andet spillet med i “Hodja fra Pjort” (1985) og “Manden i Månen” (1986).

Undervejs i sin lange og varierede karriere har Michael Clasen også skrevet manuskripter og produceret teater.