Små stykker Danmarkshistorie

Små stykker Danmarkshistorie

Vores fælles historie er en uudtømmelig kilde til inspiration. Der er dramaer gemt i fortiden, som kan fortælles igen, hvis du har den disciplin, som det kræver, at skrive bøger der bygger på historiske kilder. Pia Viscor har omsat flere af fortidens fortællinger til moderne bøger.

Spotlight | Jeanette Teglgaard

Vil du fortælle os, hvordan ideen til dine bøger opstod

Jeg har udgivet fire bøger med historisk indhold. To drejer sig om dansk udvandringshistorie, en om de nationale, regionale og lokale forhold op til 5. juni 1915, hvor kvinderne fik valgret og blev valgbare. Den sidst udkomne bog er en totalhistorisk beretning op til år 1900 om Brandsø i Lillebælt.

Jeg er uddannet biolog og arbejdede i en årrække som naturvejleder i det tidligere Vestsjællands Amt, hvor formidlingen især drejede sig om de naturområder, som amtet administrerede.

Natur og kultur i Danmark hænger uløseligt sammen, og jeg følte på et tidspunkt, at min manglende historiske indsigt var en begrænsning i min formidling. Derfor søgte jeg uddannelsesorlov for at studere historie på åbent universitet, og herfra udsprang min interesse for historieskrivning.

Et af modulerne i uddannelsen var Danmarkshistorie efter år 1800, hvor dansk udvandringshistorie blev udvalgt som tema. Igennem et projektarbejde blev jeg fanget af udvandringshistorien med udgangspunkt i det lokalområde, hvor jeg bor. Det udmøntede sig i to bogudgivelser.

I min have står en minde-eg, som blev plantet den 5. juni 1915. I anledning af 100 årsdagen for indførelse af kvindernes valgret, blev jeg opfordret til at skrive en bog om begivenheden.

PiaViscor360x360

Bogforum 2017

Du kan møde Pia Viscor på Bogforum 2017 lørdag d. 11. november kl. 13.00.

Du kan læse hele BoDs program for Bogforum her.

Min familie stammer fra Brandsø, og ud af interesse for, hvordan samfundet på en kun 2 km2 stor ø udviklede sig og fungerede stammer ønsket om at give en fuld beskrivelse øens historie.

Mockup_Brandsø

Brandsø. Øens historie indtil år 1900

Pia Viscors fjerde og seneste bog om et, bogstaveligt talt, lille stykke Danmarkshistorie udkom i 2017.

Hvordan arbejder du med de historiske kilder, som dine bøger bygger på?

Da jeg fik idéer til at skrive mine bøger, var det første jeg gjorde at foretage en grundig litteratursøgning for at orientere mig om, hvad der i forvejen var skrevet om emnet.

I litteraturen er der også henvisning til de kilder, som artikler eller bøger tager udgangspunkt i eller behandler i teksten.

Dernæst gik jeg i gang med at opdrive de originale kilder. På Rigsarkivets og Landsarkivernes fælles søgebase DAISY er det relativt nemt at finde de originale arkivalier.

Nogle af dem er tilgængelige på nettet som indscannede kopier; andre må man se på arkiverne. Også Det kgl. Biblioteks samlinger og diverse lokalhistoriske arkiver er i besiddelse af værdifuldt materiale.

Et ganske særligt problem er alle de mange oplysninger, som man kan finde på internettet. Hvem som helst kan skrive hvad som helst, og min erfaring er, at de fleste oplysninger ikke er kildeangivet.

Spørger man webside indehaveren, hvor han eller hun har sine oplysninger fra, så er svaret ofte, at det kan de ikke huske – og tit bliver de irriteret over, at man stiller et så tåbeligt spørgsmål, som i mine øjne er det mest relevante spørgsmål at stille.

Kan du nævne noget specielt eller særligt indenfor skriveprocessen, du ikke kommer til at glemme?

Igennem hele min skolegang var ”dansk stil” noget af det værste, jeg kunne blive udsat for. Vi fik fortalt af lærerne, at en stil skulle indeholde en indledning, selve teksten og til sidst en afslutning. Vigtigt var det at lave en disposition.

Jeg lærte aldrig at leve op til kravene. Mest af alt blev dispositionen lavet til sidst.

Senere blev jeg klogere. En disposition er uhyre vigtig. Har man gjort sig tanker om indhold og disponering af stoffet, løber det ikke (så nemt) af med én.

Jeg lærte også med tiden bare at skrive ned, hvad jeg havde på hjerte. Senere kan man altid slette, rette og omskrive, men det bare at skrive fra karsken bælg og tømme sig ud er befriende.

Mockup_Rachine

De drog til Rachine

Den ene af Pia Viscors to bøger om udvandringen til USA kan ses her.

I min første skriveiver sker det ofte for mig, at jeg ikke altid undervejs får noteret kildehenvisninger. Det har kostet mig mange timers ekstra arbejde at lede kilderne frem igen.

Når manuskripterne var færdige, skulle de stå deres prøve ved gennemlæsning af andre end mig selv. Her har familie, venner og bekendte været af uvurderlig hjælp. Alt det, som man selv ikke ser af stave- og slåfejl, uklare formuleringer, indforstået snak mv bliver kommenteret, hvis man ellers har fået fat i en kritisk gennemlæser.

Kunsten for mig har så været at lytte til kritikken og ikke blive sur og afvisende. Ofte har gennemlæserne netop slået ned på afsnit, som jeg selv har været lidt lunken ved, og det er da irriterende at blive fanget i sit eget net.

Mockup_JegRejserTilAmerika

Jeg rejser til Amerika

Pia Viscors anden bog om udvandringen til USA kan ses her.

Bogomslaget har stor betydning for en bog og kan være en af de væsentlige udfordringer for en uafhængig forfatter. Hvordan foregik din proces omkring valg af omslag?

Omslagene til mine tre første bøger har jeg selv udformet. Jeg valgte farver, skrifttyper og billeder, som var repræsentative for bøgernes indhold. Omslagene var rigtig pæne, syntes jeg, men – indrømmet – ret kedelige og ikke omslag, der skabte nysgerrighed hos en potentiel køber.

Omslaget til min sidste bog havde jeg svært ved at se for mig. Bogens mange temaer gav ikke en umiddelbar idé til illustration. Men så faldt mine øjne på et maleri, som jeg straks følte indeholdt en stemning, der harmonerede med øen som helhed.

Jeg kontaktede maleriets ophavsmand, kunstneren Bjarne Kingo, som gav mig lov til at benytte hans maleri til bogens omslag, hvilket jeg selvsagt blev meget taknemmelig for.

Ud fra mit forslag, hvor teksten på omslaget fik en farve, det matchede en af farverne i maleriet, blev det endelige omslag udformet af en designer fra BoD.

Hvor lang tid gik der fra idéen til de færdige bøger blev udgivet?

Som pensionist og selvudgiver har jeg god tid og ikke andre frister end de, jeg selv sætter. Mine bøger udkommer, når jeg selv er tilfreds og føler, at de er færdige.

Alligevel er jeg opmærksom på, hvor tilfredsstillende det er at sætte det sidste punktum for derefter at sende manuskriptet af sted. Jeg har ingen intentioner om at leve på en livsløgn med titlen: Jeg er i gang med at skrive en bog.

Hvad er du mest stolt af ved dine bøger?

En lærer på Åbent Universitet har udtalt, at historieskrivning er et spørgsmål om sund fornuft. Alligevel er det som ikke uddannet historiker svært at blive accepteret som lødig historieskriver.

Det har været vigtigt for mig, at mine bøger i faglig og saglig henseende fremstod som lødige og gennemarbejdede, mest af alt for at tilfredsstille mine egne behov i forhold til bearbejdelse af kilder og formidling af stoffet.

Først og fremmest mener jeg, at det er lykkedes for mig at leve op til mine egne krav, men det har da lunet godt, at selv nogle af de skeptiske historikere har måttet indrømme, at andre end uddannede historikere har sund fornuft nok til at kunne udlægge historisk stof.

Mockup_Mindeeg

Kvindeeg og mindesten

Pia Viscors første bog blev skrevet i anledning af 100 året for indførelse af kvinders stemmeret i Danmark.

Markedsføring er endnu en af de udfordringer som en uafhængig forfatter skal arbejde med. Hvordan har du planlagt markedsføringen af dine bøger?

Hver gang jeg har udgivet en bog, har jeg selv forsøgt at udbrede kendskabet til udgivelsen.

Jeg har skrevet pressemeddelelser til dagblade og ugeaviser, hvor nyheden kunne være oplagt at bringe. Desuden har jeg henvendt mig til relevante tidsskrifter med henblik på at få en omtale eller i bedste fald en anmeldelse. Efterfølgende har jeg telefonisk fulgt henvendelserne op.

Bibliotekerne køber jo ind efter dansk bogfortegnelse, men denne procedure følges muligvis ikke i biblioteker på museer eller andre institutioner. Derfor har jeg sendt pressemeddelelser til særligt udvalgte biblioteker, som kunne have interesse i at kende til bogens udgivelse.

Jeg har også rettet henvendelse til historiske foreninger med henblik på at holde foredrag om bogens emne. Hvor det er blevet taget positivt op, er salget ved annonceringen steget og samtidig får man altid solgt nogle bøger ved foredraget.

Har du planer om at skrive flere bøger?

Da min sidste bog udkom, var jeg indstillet på at holde en skrivepause, men kort tid efter begyndte tankerne alligevel at rumstere. Den næste bog bliver muligvis om almuens livsvilkår på Skjoldenæsholm Gods i 1800-tallet.