Den Højeste Dom – Krimi eller Kafka?

Den Højeste Dom – Krimi eller Kafka?

Torbjørn Rafn har udgivet sin første roman: “Den Højeste Dom”, som ikke er helt nem at kategorisere. Bogen handler om en dansk dommer, der er endt i et Belgisk fængsel, og kunne som sådan være en krimi – men er den nu det?

Spotlight | Jeanette Teglgaard

Vil du fortælle os, hvordan ideen til Den Højeste Dom opstod? Hvilken idé ligger bag dit bog-projekt?
Udover at jeg på et tidspunkt blev optaget af jura og retshistorie, forbrydelse og straf, er jeg nok også mere end almindeligt optaget af mennesker, der falder fra et ”højt punkt”. Det ”høje punkt” kan så være et rent indre punkt, hvorfra hovedpersonen forsøger at hæve sig op over andre eller over det, der holder ham nede. Det ”høje punkt” kan også samtidig være fra et konkret sted, hvorfra vedkommende måske nyder en eller anden form for ydre social agtelse.

Jeg ser selv mine historier som en form for civilisationskritik, men hvor jeg vel at mærke ønsker at give stemme til personer, der traditionelt fungerer som antagonisten og således står som modbillede til den såkaldte helt. Jeg er bare meget mere tiltrukket af the bad guy – som forfatter altså! Det er ham/hende jeg ønsker at gøre til hovedpersonen. At give vedkommende stemme, at finde ud af hvad det er der styrer sådan en person og – ikke mindst – hvad konsekvenserne så er.

Idéen om en dommer, som qua sit embede repræsenterer den højeste form for dømmekraft i samfundet opstod naturligt ud af denne tankegang. Det kunne også ha været en læge eller en politiker. Men nu blev det altså en dommer.

Du har haft succes med både teaterstykker og radiospil, hvordan kan det være at du valgte bogformen til at fortælle denne historie?
Historien er rent tematisk og tonemæssigt nært beslægtet med de fleste andre ting jeg har lavet. Men jeg havde lyst til at følge hovedpersonen i længere tid, beskrive hans fysiske rejse, som også er en konkret flugt igennem den sydlige del af Belgien med loven lige i hælene. Beskrivelser af natur og byrum var også noget jeg havde lyst til at folde ud. Alt det kaldte på at blive skrevet som en roman.

Hvad vil du pege på som den største forskel på, at skrive en roman og at skrive manuskripter?
Dramatik ligger for mig i replikken. En god replik der smælder. Og gerne hver gang nogen åbner munden. Som hos en Molière, en Pinter, en Ørnsbo. De seneste ti år har jeg skrevet en del for film, og der skal man være meget opmærksom på det fysiske rum, som skal spille så meget med som muligt i forhold til handlingen. Det fysiske rum er i de bedste film nærmest hovedpersonen. Bare tænk på naturen i The Revenant eller byrummet i Blade Runner. Det er en helt særlig form eller øvelse, og det har jeg lært meget af.

I romanen kunne jeg på en anden måde end hidtil fortsætte denne undersøgelse af, hvordan det ydre fysiske rum fungerer i forhold til det indre rum i personen. Og så ønskede jeg også, og især, at skabe et fortættet psykologisk portræt.

Hvad er du mest stolt af ved din bog?
At den blev så forholdsvis koncis og kort. Den kunne højst tænkeligt være blevet bedre, men selve stramheden i kompositionen er jeg glad for. Det er den slags bøger jeg selv foretrækker. Mange romaner nu om dage er efter min mening alt for lange. Og så er der forfattere, både danske og udenlandske, der ikke har lært at minimere brugen af tillægsord og beskrivelser. Forfattere som Georges Simenon og Leonardo Sciascia burde flere forfattere læse eller genlæse for lige at blive mindet om sprogets nødvendige økonomi. Det er lidt som at få skyllet rørene igennem i ny og næ, inden de bliver fyldt op med alt for meget slam. Jeg prøver at forestille mig læseren som én, der – ligesom jeg selv – ikke har endeløse mængder af tid til sin rådighed.

Kan du nævne noget specielt eller særligt indenfor skriveprocessen du ikke kommer til at glemme?
Hvor megen disciplin det kræver at gennemføre, og at man derfor må være afvisende overfor de fleste af de sociale ting, man ellers ville have sagt ja til. Det er klart lettere at kombinere det udadvendte, sociale liv med at skrive filmmanuskripter end det er at skrive en roman. En roman kræver din opmærksomhed 100 procent, hvor et filmmanuskript bestemt ikke tager skade af nogle distraktioner og svinkeærinder. Jeg mener, selve filmprocessen er jo i sin natur én stor distraktion!

Hvor lang tid gik der fra idéen til den færdige bog blev udgivet?
Omkring 10 år. Nogle af mine historier er skrevet på meget kortere tid, mens andre bliver til langsomt og over lang tid. Men igennem alle 10 år tog jeg jævnligt noter til denne her historie. Jeg var dog ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at den ville blive skrevet.

Hvornår i processen begyndte du at gøre dig tanker om at markedsføre dine bøger? Allerede mens du skrev eller først da bogen var færdig?
For at være ærlig, først da bogen var færdig.

Hvordan har du planlagt markedsføringen af din bog?
Jeg tænkte at jeg måtte påtage mig en del af markedsføringen selv. Jeg skrev manuskript til spillefilmen ”Kærlighed og andre katastrofer” som havde premiere samtidig med at bogen kom ud. Derfor havde jeg en god mulighed til at tage fat i Christel og Helle Hammer, der stod for pr på filmen. De gav mig nogle gode råd og tilbød endda at sende en pressemeddelelse ud til dem i deres netværk, som de mente kunne finde på at tage bogen op, læse den og anmelde den.

Hvilke tips eller råd om udgivelse og markedsføring ville du give andre forfattere?
Tøv ikke med at opsøge dem, du mener, kan hjælpe bogen på vej. Om det så bare er en lille dør, så forsøg at åbne den, for den vil helt sikkert føre videre til noget andet. Desuden må man også bare indse, at der skal sættes ind på flere planer samtidig. Lige i øjeblikket prøver jeg at pushe bogen lidt hos boghandlerne, da jeg også er interesseret i at den kommer ud i de fysiske butikker – de som altså stadig er der!

Kan du nævne noget specielt eller særligt indenfor markedsføringen af din bog, du ikke kommer til at glemme?
Jeg ville gerne have haft flere anmeldelser end jeg fik. Samtidig må jeg også bare erkende, at det er min første bog, og at den måske kan fungere (positivt) som en trædesten for den næste, som forhåbentlig kan komme endnu mere ud og omkring. Jeg vælger at se det i et længere tidsperspektiv. Indenfor filmens verden tager det jo som regel også 3-4 spillefilm før man virkelig har fået markeret sig. Så man kan sige, at jeg med tiden har lært at være lidt mere tålmodig. Ikke noget der lå lige for, da jeg var yngre!

Nu, hvor du har gjort dig erfaringen med at skrive en roman – har du så planer om at skrive flere bøger?
Absolut. Dette er kun begyndelsen.

Mere om Torbjørn Rafn
Torbjørn Rafn har skrevet dramatik for radio, tv, teater og film og modtaget adskillige priser for sit arbejde.
Krimi eller ej – du kan møde Torbjørn Rafn på Krimi-messen i Horsens 1 og 2. april 2017.
Du vil få mere at vide om vores spændende program for krimimessen i vores næste nyhedsbrev.