Brugerbetingelser

for brugen af siderne for Books on Demand GmbH under www.bod.dk

Sidst opdateret: september 2025


1. Anvendelsesområde for brugsbetingelserne

1.1. De følgende brugerbetingelser gælder for de af Books on Demand GmbH, Überseering 33, 22297 Hamburg (efterfølgende ”BoD”), drevne internetsider under www.bod.dk (efterfølgende ”BoD’s hjemmesider”) samt relationen mellem bruger og BoD angående bestemte services (efterfølgende ”BoD’s services”), der kan købes på BoD’s hjemmesider. Gennem brugen af BoD’s hjemmesider eller BoD’s services erklærer brugeren sig indforstået med gyldigheden af brugerbetingelserne mellem denne og BoD. BoD anerkender ikke afvigende betingelser fra brugeren, medmindre BoD udtrykkeligt accepterer deres gyldighed.

1.2. ”Indhold” i henhold til disse brugerbetingelser omfatter især enhver form for tekster, materialer og medier, såsom f.eks. artikler, billeder, videoer, cover, dokumenter, logoer, varemærker, grafiske fremstillinger, skrifter og software såvel som digitale downloads, filer, data og samlinger af data.


2. Adgang, kundekonto, services, yderligere kontrakter

2.1. BoD tilbyder alle brugere muligheden for, gratis at åbne indholdet på BoD’s hjemmesider, rekvirere informationsmateriale og abonnere på nyhedsbreve.

2.2. For brugen af bestemte af BoD på BoD’s hjemmesider tilbudte services er adgangen til myBoD nødvendig. Kontrakten om brugerens adgang til myBoD indgås ved, at brugeren opretter en kundekonto på BoD's hjemmeside ved at registrere sig der med sin e-mailadresse og et password, acceptere brugerbetingelserne og afgive et bindende tilbud om at benytte BoD's services ved at klikke på knappen ”Registrer dig i myBoD”. BoD accepterer dette tilbud inden for en rimelig frist ved at sende en e-mail, der indeholder et bekræftelseslink. Kundekontoen aktiveres først, når brugeren klikker på bekræftelseslinket. BoD forbeholder sig forebyggende retten til at afvise brugerens tilbud uden angivelse af årsager. Forudsætningen for oprettelse af en kundekonto er, at brugeren er over 18 år.

2.3. Med tilmeldingen opstår der først et gratis kontraktforhold mellem BoD og den registrerede bruger (efterfølgende ”kunden”), som er underlagt bestemmelserne i disse brugerbetingelser.

2.4. Kunden har muligheden for at bruge følgende BoD’s services;

a. under my.bod.dk at afgive ordre til offentliggørelse af sine værker, at give ordre til tryk af sine værker, at foretage bogbestillinger såvel som at give ordre til forfatterservices; 

b. under www.bod.dk/services/anmeldereksemplarer gratis at bestille anmeldereksemplarer;

c. under www.bod.dk/bogshop at erhverve bøger og at afgive indholdsmæssige bedømmelser i form af indlæg.

d. under blog.bod.dk at kommentere på blogindlæg via blog-kommentarer (jævnfør § 4 nedenfor).

2.5. For at kunne benytte de enkelte, delvis også betalingspligtige, af BoD’s services, kan det være nødvendigt at indgå yderligere kontrakter, som vises for kunden i den pågældende bestillingsproces, og som kunden separat indgår der. Bestemmelserne i disse separat indgåede kontrakter har forrang for bestemmelserne i disse brugerbetingelser, såfremt de afviger fra bestemmelserne i disse brugerbetingelser.


3. Kundernes rettigheder og pligter, licens, ansvarsfritagelse

3.1. Kunden forpligter sig til ikke at afgive falske eller misvisende oplysninger om sin person og især til ikke at tilmelde sig under en falsk identitet. Ændringer i registreringsoplysninger skal straks meddeles skriftligt til BoD (pr. post eller e-mail til de under punkt 7.2 nævnte kontaktoplysninger). Kundens registreringsoplysninger kan til enhver tid ses og opdateres af kunden på dennes kundekonto.

3.2. Kunden garanterer fortrolig behandling af brugernavn og password for sin kundekonto. Kunden er ansvarlig for deres fortrolige behandling og korrekte håndtering både over for BoD og tredjeparter. Kunden skal straks underrette BoD i tilfælde af uautoriseret brug af sit brugernavn eller adgangskode.

3.3. Hver kunde er selv ansvarlig for det indhold, de uploader på BoD’s hjemmesider, herunder eventuelle blogindlæg i henhold til punkt 4, samt for information, som kunden sender til BoD.

3.4. Kunden forpligter sig til især ikke at uploade indhold på BoD’s hjemmesider, som

a. kan betragtes som skjult reklame;
b. ikke har indholdsmæssig relation til BoD eller de services, som BoD leverer;
c. har indholdsmæssig relation til produkter eller ydelser fra BoDs konkurrenter, især hvis det drejer sig om negative udtalelser om konkurrenter;
d. er usaglige, usande, fornærmende, ærekrænkende, nedværdigende, bagtaleriske, racistiske, menneskeforagtende, moralsk anstødelige, obskøne eller pornografiske, eller som krænker en tredjeparts privatliv eller på anden måde er retsstridige eller udgør en strafbar handling eller giver begrundet mistanke om en lovovertrædelse eller strafbar handling;
e. krænker tredjeparts rettigheder, især patent-, ophavs-, varemærke-, servicesbeskytelses-, og/eller personlighedsrettigheder;
f. indeholder vira, programkode eller andre skadelige computerprogrammer, som påvirker funktionaliteten af fremmede computere eller BoDs systemer;
g. er undersøgelser, kædebrev eller masseforsendelser;
h. har til formål at indsamle, lagre eller bruge personlige data fra brugere, især til forretningsmæssige formål; og / eller
i. tjener til udbredelsen af politiske, ideologiske eller religiøse bekendelser.

3.5. Kunden garanterer over for BoD og sørger for, at kunden til enhver tid har alle rettigheder til det indhold, denne uploader på BoD’s hjemmesider.

3.6. BoD er ikke ansvarlig for rigtigheden, kvaliteten eller fuldstændigheden af det af kunden uploadede indhold. Offentliggørelsen af indhold forfattet af kunder udgør ikke en meningstilkendegivelse fra BoD og BoD gør på ingen måde dette indhold til sit eget.

3.7. Ved at uploade indhold på BoD’s hjemmesider giver kunden BoD en ubegrænset, uigenkaldelig, ikke-eksklusiv og gratis ret til at bruge og udnytte dette indhold globalt, uden begrænsninger i tid og indhold (licens). Dette omfatter især også retten til at bearbejde, ændre, videreudvikle, forene, fremstille afledte værker, gengive, mangfoldiggøre, oversende, videregive, offentliggøre, gøre offentligt frit tilgængeligt samt til at overdrage brugsrettighederne til tredjeparter og til at underlicensere til tredjeparter, i hvert tilfælde uden krav på vederlag og uafhængigt af, om dette sker til kommercielle, ikke-kommercielle eller andre formål. Kunden har ret til at offentliggøre det indhold, denne har uploadet, andetsteds.

3.8. Kunden fritstiller BoD fra alle krav, som tredjeparter gør gældende mod BoD på grund af indhold (f.eks. indlæg forfattet af kunden), som kunden har lagt op på en af BoD’s hjemmesider. BoD forbeholder sig retten til at forsvare sig mod sådanne krav. Kunden støtter BoD i at afvise sådanne krav, især ved at stille alle nødvendige oplysninger til rådighed i passende form til forsvar. Kunden er forpligtet til at erstatte den skade, der opstår for BoD som følge af tredjeparters krav. Dette omfatter også rimelige omkostninger til juridisk forsvar og retsforfølgelse.

3.9. I forbindelse med BoD’s services forpligter kunden sig til at overholde de til enhver tid gældende retningslinjer fra BoD. Hvis kunden afgiver ordrer, der strider mod disse retningslinjer, er BoD berettiget til at annullere eller afvise disse ordrer.
Ved BoD’s services coverdesign, bogblokdesign og illustration modtager kunden ikke åbne filer, men – som typisk i branchen – PDF-filer.
Ved BoD’s services lektorat og korrektur forbliver alle ophavsrettigheder hos kunden. Kunden modtager Word-filer fra BoD, hvor alle ændringer er synlige.

4. Blogindlæg

4.1. Brugere kan kommentere blogindlæg, der er offentliggjort af BoD på BoD’s hjemmeside (herefter benævnt „blogkommentar“). En blogkommentar oprettes ved, at brugeren indtaster sin kommentar under det pågældende blogindlæg og trykker på knappen „Send kommentar“.
BoD forbeholder sig retten til uden begrundelse at undlade at offentliggøre brugerens blogkommentar eller at fjerne den fra BoD’s hjemmeside efter offentliggørelse.
BoD forbeholder sig endvidere retten til at kontakte brugeren pr. e-mail i forbindelse med dennes blogkommentarer, især i tilfælde af mistanke om eller konstateret retsstridig adfærd.
I blogkommentarer, der offentliggøres på BoD’s hjemmeside, vises brugerens brugernavn, men ikke den e-mailadresse, som BoD har registreret.
Brugeren kan selv fjerne sine offentliggjorte blogkommentarer på BoD’s hjemmeside, men kan ikke redigere indholdet af dem.

4.2. Brugeren er selv ansvarlig for indholdet af de af denne offentliggjorte blogkommentarer, og hæfter for de følger, som offentliggørelsen af kommentaren kan medføre. Offentliggørelsen af blogkommentarer fra brugere udgør ikke en meningsudtalelse fra BoD, og BoD tilslutter sig især ikke disse indhold.

5. Priser og betingelser

5.1. Alle priser, der er angivet på BoD’s hjemmesider, er inklusive den aktuelt gældende lovpligtige moms, medmindre andet er angivet.

5.2. Kunden kan vælge mellem de betalingsmetoder, der tilbydes under bestillingsprocessen. I tilfælde af betaling via PayPal bliver kunden ved afslutningen af bestillingsprocessen videresendt direkte til PayPal. PayPal fungerer i forbindelse med betalingsprocessen som selvstændig dataansvarlig i henhold til GDPR. Betalingsudbyderne behandler her kun de fakturarelevante data. Hertil hører kundens stamdata som f.eks. navn og adresse, bankoplysninger (som kontonummer eller kreditkortnummer) samt informationer om bestillingen, altså fakturabeløbet.
Disse data behandles udelukkende af betalingsudbyderne. BoD behandler ikke de ovennævnte data, men modtager alene information om, hvorvidt betalingen var succesfuld eller ej. Under visse omstændigheder kan dataene fra betalingsudbyderne til identitets- og kreditværdighedskontrol også blive videregivet til kreditoplysningsbureauer.
Databehandlingen tjener til opfyldelse af kontrakten i henhold til art. 6, stk. 1, litra b GDPR. PayPal kan overføre data til lande uden for EU eller EØS. Oplysninger om grundlaget for dataoverførsler samt yderligere information om databeskyttelse kan findes i PayPals privatlivspolitik.

5.3. Den pris, som kunden skal betale for de af denne bestilte og af BoD fremstillede trykeksemplarer, vises altid til kunden på BoD’s hjemmeside inden bestillingen. Kunden skal derudover afholde forsendelsesomkostninger for de af BoD fremstillede trykeksemplarer. Disse forsendelsesomkostninger afhænger af leverancens omfang og vises til kunden på BoD’s hjemmeside inden bestillingen. Ved leverancer til udlandet skal kunden desuden selv betale eventuelle yderligere skatter og toldafgifter. Trykeksemplarer, som kunden har bestilt og fået leveret, forbliver BoD’s ejendom, indtil de er betalt fuldt ud.


6. Databeskyttelse 

Personoplysninger behandles af BoD i det omfang, de stilles til rådighed for BoD af kunden. BoD behandler disse oplysninger udelukkende som beskrevet i brugerbetingelserne samt i erklæringen om datasikkerhed.


7. Kundeinformationer, nyhedsbreve

7.1. BoD sender regelmæssigt aktuelle informationer om BoD’s services til kunden, eventuelt pr. e-mail, telefon, nyhedsbrev eller i en anden form, forudsat at kunden har givet samtykke hertil.

7.2. Kunden kan afmelde e-mail-nyhedsbrevet ved at klikke på det link, der er angivet til dette formål i ethvert nyhedsbrev.
I alle andre tilfælde kan kunden sende en meddelelse med sin indsigelse, med angivelse af hvad den vedrører, enten pr. e-mail til:

info@bod.dk

eller pr. post til:

Books on Demand GmbH
Strandvejen 100
2900 Hellerup


8. Ophavsrettigheder, varemærkerettigheder og andere immaterielle ejendomsrettigheder

8.1. De af BoD på BoD’s hjemmesider offentliggjorte indhold er beskyttet gennem immaterielle ejendomsrettigheder heller industrielle ejendomsrettigheder, som f.eks. ophavsrettigheder, ideelle rettigheder, varemærkerettigheder og ældre varemærkerettigheder, såvel som gennem øvrige rettigheder.

8.2. Indholdene af BoD’s hjemmesider må af brugeren af BoD’s hjemmesider og/eller kunder ikke, hverken helt eller delvist, uden den forudgående skriftlige godkendelse fra BoD mangfoldiggøres, kopieres, offentliggøres online eller på anden vis sendes, optages, overdrages eller bearbejdes og især ikke bruges eller udnyttes til kommercielle eller erhvervsmæssige formål (f.eks. til reklame).

8.3. Enhver mangfoldiggørelse af indholdet fra BoD’s hjemmesider, uanset om det er helt eller delvist, kræver forudgående skriftlig godkendelse fra BoD og skal tydeligt kendetegnes af brugeren/kunden med det følgende copyrightmærke:

“© Books on Demand GmbH”.


9. Garanti, ansvar

Kunden har ret til de lovbestemte garantikrav med forbehold for afsnit 8.1. til 8.3.

9.1. BoD garanterer ikke uafbrudt tilgængelighed af BoD’s services og kan til enhver tid udføre teknisk reparations- og vedligeholdelsesarbejde.                                                                                                                   

9.2. Kundens krav på skadeserstatning mod BoD er udelukket. Undtaget herfra er:

a. Erstatningskrav fra kunden som følge af skade på liv, legeme, helbred og som følge af overtrædelse af væsentlige kontraktmæssige forpligtelser (kardinalpligter) samt

b. ansvaret for andre skader, som skyldes forsætlig eller groft uagtsom pligtforsømmelse fra BoD, dets juridiske repræsentanter eller medhjælpere. Væsentlige kontraktmæssige forpligtelser er dem, hvis opfyldelse muliggør den korrekte gennemførelse af kontrakten, og hvis overholdelse kontraktpartneren regelmæssigt stoler på og må stole på.


9.3. Ved krænkelse af væsentlige kontraktlige forpligtelser er BoD kun ansvarlig for den kontrakttypiske, forudsigelige skade, hvis denne er forårsaget ved simpel uagtsomhed. Den i forrige sætning fastsatte ansvarsbegrænsning gælder ikke for kundens erstatningskrav som følge af krænkelse af liv, krop eller helbred.

9.4. Ansvarsbegrænsningerne i punkterne 9.2 og 9.3 gælder også til fordel for BoD’s lovlige repræsentanter og medhjælpere, hvis krav rejses direkte mod disse.

9.5. Bestemmelserne i produktansvarsloven forbliver upåvirkede, ligesom eventuelle krav, der følger af en garanti afgivet af BoD eller en tredjepart vedrørende en vares beskaffenhed eller dens opretholdelse af en bestemt beskaffenhed i en bestemt periode.


10. Opsigelse og suspension af kundekontoen

10.1. BoD forbeholder sig uden angivelse af grunde retten til at fjerne af kunden uploadede indhold fra BoD’s hjemmesider.

10.2. BoD forbeholder sig til enhver tid retten til uden forudgående varsel efter eget skøn at suspendere, begrænse eller opsige kundekontoen eller adgangen til BoD’s hjemmesider, hvis kunden overtræder disse brugerbetingelser, hvis der er begrundet mistanke om en overtrædelse, eller hvis kundens brug af BoD’s hjemmesider, indhold eller services kan skade BoD’s systemer eller andre tekniske faciliteter. Derudover kan en overtrædelse af disse brugerbetingelser udgøre bedrageri og føre til civile søgsmål, erstatningskrav samt strafferetlig forfølgning.

10.3. Overtræder en kunde i væsentligt omfang eller trods advarsel en af de i disse brugerbetingelser nævnte pligter for kunden, forbeholder BoD sig retten til permanent at fratage kunden retten til at anvende BoD’s services. Krav om erstatning berøres ikke heraf.

10.4. Øvrige kontraktforhold mellem kunden og BoD, herunder især forfatterkontrakter, forlagskontrakter og/eller bogkontrakter, berøres ikke af en opsigelse af kundekontoen og/eller adgangen til BoD’s hjemmesider og/eller brugen af BoD’s hjemmesider.

10.5. En væsentlig grund, der berettiger BoD til ekstraordinær opsigelse af kundekontoen eller til straks at fratage adgangen til BoD’s hjemmesider, foreligger især, hvis

  • der foreligger begrundet mistanke om mere end ubetydelig misbrug eller mere end ubetydelige uregelmæssigheder i kundens anvendelse af myBoD, som skader myBoD/BoD’s legitime interesser, eller
  • brugeren overtræder en af de i punkt 3.2 nævnte forpligtelser ved brugen af myBoD’s service.


11. Force majeure

Såfremt BoD hindres i at levere de ydelser, der er forpligtet til i henhold til disse brugerbetingelser, som følge af naturkatastrofer, epidemier, pandemier, brande, arbejdsnedlæggelser (med undtagelse af arbejdsnedlæggelser hos BoD eller BoD’s underleverandører), oprør, indre uroligheder, krig, terrorhandlinger eller statsfjendtlige handlinger eller andre omstændigheder eller hændelser, som ligger uden for BoD’s rimelige kontrol, og BoD ikke selv har forårsaget hindringen, og den berørte ydelse heller ikke kunne leveres på forsvarlig måde ved brug af alternative ressourcer, nødplaner eller andre midler (“force majeure”), er BoD fritaget fra sin forpligtelse til at levere ydelsen i den periode og i det omfang, force majeure påvirker leveringen.


12. (Elektronisk) kommunikation

Kunden accepterer, at BoD kan afgive og sende juridisk relevante meddelelser til kunden pr. e-mail eller brev til den til enhver tid aktuelle e-mailadresse eller postadresse, som er registreret på kundens konto.


13. Diverse

Disse brugerbetingelser og alle tvister, der opstår som følge af eller i forbindelse med brugen af BoD’s hjemmesider og BoD’s services, er underlagt tysk ret med undtagelse af FN's konvention om aftaler om internationale købsaftaler (CISG). De ufravigelige bestemmelser i det land, hvor brugeren eller kunden har sit sædvanlige opholdssted, forbliver uberørt. BoD er ikke forpligtet til og ikke villig til at deltage i en tvistbilæggelsesprocedure ved et forbrugerklagenævn. Hvis brugeren eller kunden er erhvervsdrivende, er værnetinget for tvister, der opstår som følge af eller i forbindelse med brugen af BoD’ hjemmesider og BoD’s services BoDs hjemsted.

BoD på InstagramBoD nyhedsbrev tilmeldingBoD på YouTubeBoD på Facebook