Liaisonpsykiatri og term-modellen

Liaisonpsykiatri og term-modellen

Fra forebyggelse til fejlbehandling

Bente-Ingrid Bruun

ePUB

775,0 KB

Kopibeskyttelse: Adobe DRM

ISBN: 9788771451801

Forlag: Books on Demand

Udgivelsesdato: 28.06.2012

Sprog: Dansk

Anmeldelse::
0%
99,00 kr.

inkl. moms

Tilgængelig som download

Vi beder dig være opmærksom på, at du ikke kan læse denne e-bog på Amazon Kindle, men derimod udelukkende på enheder med software, som kan vise epub-filer. Flere informationer

For at kunne læse denne DRM-beskyttede e-bog, skal du være i besiddelse af et Adobe ID og benytte en læsesoftware, som kan håndtere Adobe DRM. Flere informationer

Din egen bog!

Bliv forfatter med BoD og gør din bog og e-bog tilgængelig i boghandlen.

Find ud af mere
Skal mennesker med multisystem- og overfølsomhedssygdomme som fibromyalgi og eloverfølsomhed, EHS, psykiatriseres hos praktiserende læger, og skal deres gener ikke længere udredes hos speciallæger? Skal syge mennesker behandles ud fra anbefalinger i en liaisonpsykiatrisk TERMmodel, selvom den bygger på en forældet bio-psyko-social sygdomsmodel, hvor årsager, sygdomsmekanismer og belastende miljøfaktorer er frasorteret? Skal tidens syge placeres i en fælles diagnosekasse Bodily Distress Syndroms (BDS) ud fra simpel symptomtælling, og skal WHO's ICD-10 diagnoser konverteres til funktionelle syndromer, som ønsket af professor Per Fink i den århusianske liaisonpsykiatri, der støttes af TrygFonden og nogle sundhedspsykologer? Skal miljøsyge mennesker usynliggøres i registre som psykisk syge, så de passer ind i tidens besparelses- og reformprojekter? Skal det kamufleres, at politisk/finansielle EU beslutninger allerede har negative helbreds- og miljømæssige konsekvenser? Et høringsudkast fra Dansk Selskab for Almen Medicin til "Klinisk vejledning om Funktionelle Symptomer og Lidelser" har synliggjort en magtfuld mørk diskriminerende sundhedspolitik, og flere høringssvar er offentliggjort i bogen.

Forhåbentlig bliver høringsudkastet ikke udgivet som en klinisk vejledning, for det er hverken i overensstemmelse med lægeløftet eller god lægeetik. Selvfølgelig skal miljøsyge mennesker ikke have pålagt et individuelt ansvar for samfundsskabte gener. De skal hverken fejldiagnosticeres eller fejlbehandles!

Bente-Ingrid Bruun har arbejdet som lægesekretær på medicinske afdelinger. Cand. Psych. 1973. Autoriseret klinisk børnepsykolog med fokus på forebyggelse. Sideløbende undervisning og privat praksis/kursusvirksomhed. Debattør og forfatter. Medlem af Dansk Psykolog Forening og Dansk Forfatterforening.
Bente-Ingrid Bruun

Bente-Ingrid Bruun

Bente-Ingrid Bruun skriver fagbøger baseret på forskning og erfaringer. Har arbejdet som lægesekretær på medicinske afdelinger. Cand. Psych. 1973. Autoriseret klinisk børnepsykolog med fokus på forebyggelse. Sideløbende undervisning og privat praksis/kursusvirksomhed. Ofte på forkant med udviklingen. Tidligt fokus på bagsiden af det trådløse samfund, der er politisk/finansielt besluttet i EU. Ukritisk mobil fascination har ført til afhængighed af trådløs teknik trods advarsler fra ikke mindst russiske forskere, men børn kan ikke beskytte sig selv imod en usynlig og ukendt fare. Har udgivet 3 bøger herom på BoD forlaget. Desværre bliver borgere misinformeret om "No risk" ud fra manipuleret forskning, og dokumenterede helbredsskadelige biologiske følgevirkninger bliver fortiet. Miljøsyge mennesker bliver i stigende grad diagnosticeret og behandlet som "funktionelle lidelser" ud fra en kritisabel Liaisonpsykiatrisk TERM-model, fordi det er en billig samfundsløsning på en forventet øget sygeliggørelse. Det er både lægefagligt og psykologfagligt uetisk. Miljøsyge mennesker skal hverken fejldiagnosticeres eller fejlbehandles. Medlem af Dansk Psykolog Forening og Dansk Forfatterforening.

Miljøsygdom usynliggøres under psykiatriske diagnoser

http://www.mcsfokus.dk

september 2012

”Selvfølgelig skal miljøsyge mennesker ikke have pålagt et individuelt ansvar for samfundsskabte gener. De skal hverken fejldiagnosticeres eller fejlbehandles!” skriver Bente-Ingrid Bruun i sin nye bog Liaisonpsykiatri & TERM-modellen.

Af Mette Toft

Bente-Ingrid Bruun har arbejdet som lægesekretær på medicinske afdelinger. Hun er cand.psych. og autoriseret klinisk børnepsykolog, har undervist og haft privat praksis og kursusvirksomhed, er debattør og forfatter og lige nu aktuel med bogen Liaisonpsykiatri & TERM-modellen.

Den direkte anledning til bogen er den kliniske vejledning vedrørende såkaldt ”funktionelle lidelser”, der er på trapperne fra DSAM, Dansk Selskab for Almen Medicin, og som i efteråret 2011 var sendt i offentlig høring. (Se også omtalen af vejledningen og de mange kritiske høringssvar i artikelserien ”Høringssvar 1-5” her på siden).

Bente-Ingrid Bruun har ikke nøjedes med at skrive et høringssvar; hun har også benyttet lejligheden til meget detaljeret og med mange referencer at redegøre for liaisonpsykiatrien og TERM-modellen som svar på det, der også er blevet kaldt ”de nye sygdomme”. Bogen indeholder som bilag fjorten af de indkomne høringssvar.

TERM-modellen udgår fra psykiater Per Fink og Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik på Aarhus Universitetshospital. Den medfører, at somatiske patienter får psykiatriske diagnoser. Bruun beskriver konsekvenserne for patienterne. Hun kalder det ”et mørkt kapitel i dansk sundhedsvæsens historie”, og konkluderer at:

”Der foregår tilsigtet overgreb på mennesker med whiplash, multisystem- og overfølsomhedssygdomme, der bliver registreret med psykiske lidelser i Landspatientregistret, LPR, hvorved det usynliggøres, at de er miljøsyge, og det er formentlig ganske tilsigtet.”

”Selvfølgelig skal miljøsyge mennesker ikke have pålagt et individuelt ansvar for samfundsskabte gener. De skal hverken fejldiagnosticeres eller fejlbehandles!”

Bente-Ingrid Bruun har tidligere udgivet Viljens Kraft (Forlaget Klitrose, 1998), De Trådløse Samfund – Myter og Fakta (Forlaget BoD, Books on Demand GmbH, 2009) og Helbredsskadelige Bestrålinger. Forebyg NU! (Forlaget BoD, Books on Demand GnbH, 2010).

Bente-Ingrid Bruun:
Liaisonpsykiatri & TERM-modellen.
164 sider. 125 kr. Forlaget BoD, Books on Demand GmbH, 2012.
ISBN 978-87-7114-734-6

Bogen kan bl.a. købes online på bod.dk
www.bod.dk

© Mette Toft, 2012

Skriv en anmeldelse
For at skrive en anmeldelse, skal du logge ind her.