Nye digte

Nye digte

Tom Smidth , Henning Smidth

Klassikere & lyrik

Hardcover

204 sider

ISBN: 9788794037167

Forlag: Forlaget Laanshøj

Udgivelsesdato: 14.02.2023

Sprog: Dansk

Farve: Ja

Anmeldelse::
0%
289,00kr.

inkl. moms / ekskl. forsendelse

Din egen bog!

Bliv forfatter med BoD og gør din bog og e-bog tilgængelig i boghandlen.

Find ud af mere
I sit relativt korte liv udgav Tom Smidth (1887-1942) fem digtsamlinger i perioden 1920-1925:

De skønne Skyer - Martins Forlag 1920
Længslernes Bog - Martins Forlag 1921
Solbilleder i Unge Digteres Foraarsbog - Klintes Forlag 1922
Hav og Stjerner - Klintes Forlag 1923
Kærtegn - Martins Forlag 1925

I 2020 udgav forlaget Laanshøj e-bogen Digte, som indeholdt 106 digte af Tom Smidth. Disse digte var oprindeligt trykt i litterære tidsskrifter og aviser i årene 1908-1942. Den trykte udgave udkom samme år på forlaget BoD - Books on Demand.

I nærværende Nye digte er trykt 129 hidtil upublicerede digte samt 3 samlinger af epigrammer og aforismer af Tom Smidth. Mange af disse digte havde Tom Smidth planlagt til udgivelse i to samlinger: Ensomme Sange fra hans studieår i Heidelberg 1908-1909 og Lejlighedsdigte skrevet mellem 1908 og senest 1919. 10 af digtene går igen i begge samlinger - her er trykt den seneste version af hvert af de 10 digte. Efter disse samlinger følger seks kærlighedsdigte til hans senere hustru, indledt med det oprindelige titelblad. De resterende mange digte er trykt i to grupper, daterede digte i kronologisk rækkefølge og udaterede digte i alfabetisk orden; nogle af digtene findes i flere versioner, hvoraf den seneste er trykt her. Forfatterens retskrivning er gengivet uændret. Samtlige manuskripter findes i Håndskriftafdelingen på Det Kongelige Bibliotek.

Tom Smidth tilhørte den gruppe af digtere, som efter første verdenskrig søgte den klassiske skønhed i såvel form (fx madrigal, sonet, villanelle, ritornel) som rim og også refererer direkte til de klassiske forfattere ved at nævne deres navne eller titler på deres værker. I flere episke digte skriver han urimet prosa, ofte af stort omfang. Hans sprog er præcist og indeholder en del fremmedord. Specielt i de tidlige digte, bl.a. fra Heidelberg, er sproget ofte ungdommeligt friskt og med erotiske undertoner - men formen var også dengang stram.
Tom Smidth

Tom Smidth

Forfatteren Tom Smidth (1887-1942) blev født den 20. august 1887 i Nystad i Finland, hvor hans far gjorde tjeneste. I 1899 vendte Tom Smidth og moderen tilbage til Danmark og bosatte sig i Aalborg, senere flyttede de til Nibe, hvor Tom Smidths far blev herredsskriver.

Tom Smidth gik i svensk folkeskole i Nystad og i svensk realgymnasium i Åbo. I 1906 blev han student fra Aalborg Katedralskole. Efter filosofikum i 1907 studerede han filologi og litteraturhistorie ved Københavns Universitet - afbrudt af studieophold i Heidelberg, Jena og Strassbourg 1908-1909 - men tog ingen afsluttende eksamen.

I hele sit voksenliv var Tom Smidth aktiv som forfatter. Efter ansættelser ved Købmandsskolen i København og senere ved Pressens Illustrationsbureau var han i perioden fra 1918 til 1936 ansat som konsulent, oversætter og redaktør ved Martins Forlag i København. Efter 1936 ernærede han sig udelukkende som forfatter og freelance oversætter. I denne sidste periode af sit liv skrev og oversatte Tom Smidth mange dramatiske værker for radio, som blev udsendt i Statsradiofonien.

Henning Smidth

Henning Smidth

Henning Smidth er pensioneret musikbibliotekar med hang til billedkunst og udgivervirksomhed på eget - forlaget Laanshøj - og andre forlag.

Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".

Skriv en anmeldelse
For at skrive en anmeldelse, skal du logge ind her.
Search engine powered by ElasticSuite