Strikkerier med Emma og Emmy

Ilse Charlotte Funch

Min facination for strikkede dukker startede allerede, da jeg var ganske
lille. Min mor strikkede altid, og jeg var vant til at sidde ved siden af
hende og kigge på, at arbejdet skred frem. Min mor havde nogle få opskrifter på strikkede dukker med billeder af dem i en ganske fortryllet dukkeverden.
Det var min skat, og jeg drømte om selv at eje dukkerne og den verden, de befandt sig i på billederne. Jeg plagede ofte min mor om at strikke dukkerne
til mig, men dengang handlede strikkeri mest om at få produceret tøj til familien. Min mor strikkede således hellere tøj til os 5 børn end dukker til mig. Måske var det meget godt, for det satte gang i, at jeg selv måtte lære at strikke. Jeg blev ældre, og min lyst til de strikkede dukker gik i dvale lige indtil nu, hvor mine egne børn er blevet så store, at de ikke længere kræver min tilstedeværelse på samme måde. Mine gamle strikkepinde er kommet frem igen, og jeg har taget fat, hvor jeg slap i sin tid. Det er der kommet en bog ud af. Jeg håber at bogen kan give andre samme fortryllelse, som jeg selv har følt.