Guide

Lav din egen bog

  • Fra tekst og billeder til færdig bog
  • Tryk til privat brug eller udgiv i boghandlen
  • Vælg mellem en lang række designmuligheder
kvinde har lavet sin egen bog

Sådan laver du din egen bog i 5 trin

Sidder du inde med tekst og billeder, som du gerne vil lave til din egen bog? Det kan være dine erindringer, en kogebog, en børnebog eller noget helt fjerde. Så er du kommet til det helt rigtige sted! Her får du nemlig en helt konkret guide til, hvordan du kan forvandle dine idéer til en rigtig bog. Og det bedste er, at du helt selv bestemmer, hvordan den skal se ud.

Du får her først et kort overblik over processen, så du bliver bedst muligt klædt på til at komme i gang. Længere nede får du en trin-for-trin-guide til, hvordan du laver din egen bog online, så du snart kan bestille den hjem og stå med den i dine egne hænder.

5 trin til at lave din egen bog:

1. Skriv og rediger din tekst

2. Vælg bogens ydre design

3. Opsæt bogens indre sider

4. Design bogomslaget

5. Tryk eller udgiv din helt egen bog

1. Skriv og rediger din tekst

Når du har valgt at gå videre med en idé, så er det bare med at komme til tasterne! Her kan du starte med noget så simpelt som en word-fil (brug fx en af vores gratis word-skabeloner). Finpudsningen af bogsatsen kan du tage dig af senere, eller få nogen til at hjælpe dig – layoutere vil typisk også foretrække en word-fil. Når du er færdig med dit manuskript skal du sørge for at læse den rigtig godt igennem. Hvis du ønsker at udgive din bog anbefaler vi altid professionel korrekturlæsning og redigering.

 

  • 2. Vælg bogens ydre design

Når du laver din egen bog er det selvfølgelig også dig, der bestemmer, hvordan den skal se ud. Bogens format, indbinding og papirtype er vigtige elementer at få plads, inden du kan trykke din bog. Så ved du nemlig, hvilke mål dine trykfiler skal have.

Hos BoD har du mange forskellige designmuligheder at vælge imellem, her får du et kort overblik:

Indbinding: Paperback, hardcover (med/uden smudsomslag), ringbind, hæfte

Format: 10 formater mellem 12×19 og 21×29,7 cm

Laminering: Mat, blank, strukturpræget

Papirtyper: 90 g hvid, 90 g cremehvid, 120 g mat, 130 g blank

 

  • 3. Opsæt bogens indre sider

En bog består (groft sagt) af to dele: bogens indre sider (kaldet bogblokken) og bogomslaget. Disse to dele skal laves som to seperate PDF-filer, hvilket dermed er bogens trykfiler. Du skal starte med bogblokken. I forrige skridt valgte du, hvilket format din bog skal have. Hvis du fx valgte 12×19, så er det opså præcis det format, din bogblok-trykfil skal have. Undtagelse: Hvis du har billeder eller elementer, der skal gå ud til kanten af papiret, skal du tillægge en 5 mm beskæringskant. Opbygningen af bogblokken afhænger af, om den er til privat brug eller skal udgives. Hvis den er til privat brug kan du lave din bog helt som du vil! Hvis din bog skal udgives, er der et par ting, du skal være opmærksom på, så som kolofon, korrekt paginering (sidetal) - og så er det en stor fordel for indtrykket, at den er sat professionelt op.

Du kan finde mange detaljerede tips til dit bogblokdesign på vores blog og i videoen får du en guide til, hvordan du trin for trin sætter din bogblok op i Word:

Blogindlæg: 10 grundregler til professionelt design af din bogblok

Video: Sådan sætter du din bog op i Word

Hvis du ønsker en professionel opsætning af din bog, så er der selvfølgelig også altid mulighed for at opsøge en layouter. BoD tilbyder også professionelt bogblokdesign.

 

  • 4. Design bogomslaget

Bogomslaget er bogens visitkort - altså bogens førstehåndsindtryk. Af samme grund har det stor indflydelse på, hvordan din bog fremstår - enten i din egen bogreol, som gave eller overfor potentielle læsere i boghandlen. Når du laver din egen bog, skal du derfor sætte tid (og evt. budget) af til et godt bogomslag. Alt efter dine egne færdigheder, budget og tid er der forskellige måder at gå det an på.

Gør det selv gratis

Du kan faktisk sagtens ende med et godt resultat, selvom du vælger at gøre det selv og ikke vil bruge penge på det. Hvis du har grafiske færdigheder har du måske også InDesign eller et lignende program, som du kan bruge. Ellers kan vi også anbefale den gratis platform Canva, hvor du opretter dit eget design med de specifikke mål til omslaget. Med vores omslagsberegner kan du ud fra dit valgte bogudstyr udregne præcis, hvilke mål din omslagsfil skal have, hvis du vil trykke den med BoD. 

En stigende spiller på det kreative felt er selvfølgelig også AI-billedgeneratorer. Det kan være platforme som MidJourney, Gemini (Google) eller Canva. Her kan du med dine egne tekst-prompts generere billeder til et bogomslag ved hjælp af kunstig intelligens. I mange tilfælde vil det ved første øjekast give et flot resultat, men det er også noget, man skal bruge med måde og stor omtanke. For det første er det stadig ikke helt afklaret ift. copyright. For det andet er der tit fejl i AI-genererede billeder, og det er også tit opbygget ud fra samme "struktur", så det i sidste ende ikke skiller sig så meget ud, som man måske havde ønsket sig. Samtidig fremstår billederne tit overbearbejdede og dermed falske. Til private bøger kan det dog være en god mulighed at lave et gratis bogomslag på.

Hvis du vil bruge BoDs platform, myBoD, til at lave din egen bog, så er den nemme og sikre løsning at benytte det integrerede omslagsværktøj easyCover. Her bliver der automatisk oprettet en omslagsfil med de rigtige mål ud fra dine indtastede oplysninger. Du kan både lave dit helt eget design ud fra et blankt canvas, men du kan også vælge mellem forskellige gratis-skabeloner med mulighed for farveændringer og at uploade egne billeder, for at få et mere personligt resultat.

Få professionel hjælp

Der er ingen tvivl om, at hvis du ønsker at lave en bog, der skal udgives, vil din bog stå stærkere med et professionelt omslag. Professionelle grafikere ved præcis, hvilke virkemidler der gør sig gældende inden for forskellige genre, og deres kreativitet og håndværk kan sjældent erstattes af AI. Man får et langt mere ægte, unikt og gennemtænkt resultat, som i sidste ende kan have stor indflydelse på, om en bog bliver købt eller ej. Sørg for at finde en grafiker, du har god tiltro til og som forstår dine idéer, men som samtidig også kan udfordre dig og som tør bringe sin viden i spil, selvom det tager din idé et andet sted hen, end du måske har forestillet dig. Med Coverdesign Premium udarbejder vores professionelle grafikere to forslag til et bogomslag ud fra dine idéer, hvoraf vi går videre med det, du bedst kan lide. Først når du er tilfreds, er omslaget færdigt.

 

  • 5. Tryk eller udgiv din helt egen bog

Tillykke, du har nu lavet alle forberedelser og er klar til at trykke din egen bog! Uanset, hvordan du vælger at få dine tekst og billeder omsat til en rigtig bog, så kan du godt glæde dig til at stå med den i hænderne. Det er en helt speciel følelse at bladre igennem en fysisk bog, man selv har lavet. Hvis du vil nå ud til potentielle læsere med dit værk, kan du med BoD udgive den til hele den danske boghandel for bare 899,- med BoD Publish. Hvis du har brug for hjælp til dit bogprojekt er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice. Ellers er der bare tilbage at ønske dig god fornøjelse med din bog!

 

Start nuSe produkter og priser

Trin-for-trin-guide

Lav din egen bog i myBoD

Du har forberedt både opsætning og design og er nu helt klar til at lave din egen bog med tekst og billeder. Her kan du trin for trin se, hvordan du skaber din egen bog med online-platformen myBoD.

1. Opret dig gratis i myBoD

For at komme i gang skal du oprette dig gratis i myBoD. Du betaler først, når du er helt tilfreds med din bog, og når du selv har bestilt den. Indtil da kan du prøve dig frem, gemme og vende tilbage til dit bogprojekt senere.

2. Vælg produkt

Når du er logget ind i myBoD trykker du på “Nyt bogprojekt” – og så starter rejsen mod at lave din egen bog! Først skal du vælge det passende produkt. Print er ren tryk, altså til privat brug, Publish-produkterne er forskellige udgivelsespakker. Se også vores video-tutorial med forklaring til de forskellige produkter.

3. Indtast bogens oplysninger

Når du har valgt dit produkt skal du i næste trin indtaste bogens oplysninger. Oplysningerne varierer alt efter, om du laver en bog til eget brug eller om du vil udgive din bog. I eksemplet her har vi valgt produktet Print, som udelukkende er til privat brug. Dette produkt kan du dog til enhver tid opgradere til Publish, hvis du ønsker at udgive den på et senere tidspunkt.

4. Upload de to trykfiler i myBoD

For at kunne trykke din bog har vi brug for to trykfiler i PDF-format, nemlig:

  1. Bogblokken (bogens indre sider)
  2. Bogomslaget (forside, bagside og bogryg i én fil)

Bogblokken

Når du uploader bogblokken, skal du vinge af, om den er med eller uden beskæring. Hvis du har billeder, der skal gå ud til kanten, skal du tillægge en 5 mm beskæringskant hele vejen rundt og lade billederne gå ud over kanten. Din trykfil vil i vores eksempel have målene 13×20 i stedet for 12×19. Beskæringskanten skæres af ved tryk.

Bogomslaget

Hvis du ikke allerede selv har sørget for et bogomslag, kan du nemt lave et i det integrerede værktøj easyCover i myBoD. Her kan du vælge mellem flere gratis-skabeloner, hvor du også kan indsætte egne billeder, eller du kan starte fra bunden med et blankt bogomslag. Hvis du ønsker et mere professionelt bogomslag, så er der både mulighed for at vælge mellem genrespecifikke og unikke fordesignede omslag (Coverdesign Plus) eller du kan få skræddersyet et bogomslag med vores service Coverdesign Premium.

I denne video-tutorial kan du se, hvordan du uploader de to trykfiler. Vi viser også kort vores omslagsværktøj easyCover.
Hvis du aktiverer eksterne videoer fra YouTube, overføres data automatisk til denne leverandør.
Ved at klikke på knappen "Aktiver én gang" i eksempelbilledet giver du os dit samtykke til at genindlæse indhold fra tredjepartsudbyderen. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Du finder mere information i vores erklæring om datasikkerhed.

Hvad koster det at lave sin egen bog?

Hvis du laver din bog til privat brug (Print), så er det helt gratis at lave bogen i myBoD, og du betaler først, når du bestiller eksemplarer hjem. Trykprisen varierer alt efter bogens udstyr, men med vores prisberegner kan du indtaste oplysningerne for, hvordan netop din bog skal se ud, og få vist prisen ved bestilling til eget brug.

Når du er i gang med dit bogprojekt og har indtastet alle oplusninger om bogen i trin 2, vil du igen få vist prisen på bestilling til dig selv. Jo flere du bestiller, jo mindre er trykprisen pr. eksemplar. Det er dog muligt at bestille fre ét eksemplar ad gangen.

Priseksempler på tryk til eget brug:

  • Paperback, 12x19 cm, 90 g hvidt papir, 100 sider: 29,35 kr./stk. for tryk af 1 eksemplar eller 22,34 kr./stk. for tryk af 200 eksemplarer (netto).
  • Hardcover, 17x22 cm, 90 g cremehvidt papir, 100 sider: 71,42 kr./stk for tryk af 1 eksemplar eller 64,41 kr./stk. for tryk af 200 eksemplarer (netto).
  • Ringbind, 17x17 cm, 120 g mat (foto)papir, 100 sider: 69,08 kr./stk. for tryk af 1 eksemplar eller 37,27 kr./stk. for tryk af 200 eksemplarer (netto).
Eksempel 1

Lav din egen kogebog

Eksempel 2

Lav din egen børnebog

Distribution

Din bog i butikkerne

Din bog kan bestilles i enhver boghandel landet over (hvis du ønsker det også internationalt) - både i de fysiske butikker og online.

    • Saxo
    • Bog&Idé
    • Reolen
    • Gucca.dk
    • William Dam
    • Amazon
    • Apple books
    • Barnes&Noble
    • Google Play
    BoD på InstagramBoD nyhedsbrev tilmeldingBoD på YouTubeBoD på Facebook